Har du prøvet at være forsinket på vej ud ad døren, har skippet morgenmaden og grebet den sidste banan fra frugtkurven? Eller spist nogle skiver knækbrød ved skrivebordet, fordi du nok ikke når frokosten lige i dag?

Så er du ikke alene.

Mange danskere spiser nemlig en hurtig og nem snack, mens færre spiser morgenmad og særligt frokost, end de gjorde for et år siden. Det viser en ny undersøgelse fra organisationen Landbrug og Fødevarer.

Det skyldes især, at mange af os oplever, at vi har for travlt, mener Nina Preus, forbrugersociolog ved Landbrug og Fødevarer.

»Det er helt klart en medvirkende årsag. Vi føler os mere tidspressede og også mere stressede i forhold til, hvad vi skal nå på en dag sammenlignet med for 30 år siden. Forbrugere i særligt den vestlige verden oplever, at de har svært ved at få enderne til at mødes. Det er nærmest en global megatrend – at vi har travlt,« siger Nina Preus.

Forskel på snack og mellemmåltid

Undersøgelsen, som Epinion har lavet for Landbrug og Fødevarer, viser, at knap halvdelen af os spiser mellemmåltider eller snacks hver dag, mens mere end fire af ud af fem snacker ugentligt.

Samtidig er antallet af personer, der svarer, at de spiser frokost dagligt i hverdagene faldet fra 90 til 86 procent, mens der i weekenden er sket et fald fra 79 til 72 procent.

Det bryder lidt med det traditionelle mønster, som anbefales af Fødevarestyrelsen, og som mange højst sandsynligt er vokset op med – at en daglig kost i hvert fald består af morgenmad, frokost og aftensmad.

Nina Preus understreger, at frokosten stadig er vigtig for mange, men at der er sket et skred i forhold til at sætte sig ned og spise et helt måltid, fordi det for nogle kan opleves som en barriere i en travl hverdag.

Men det behøver ikke nødvendigvis at være et problem.

For der er forskel på, om man »snacker« sig gennem dagen, eller spiser planlagte mellemmåltider. Det fortæller ernæringsekspert Morten Elsøe, der selv skelner mellem de to begreber, selv om mange er tilbøjelige til at oversætte det engelske snacking direkte til det danske mellemmåltid.

»Jeg synes, det er relevant at have de to forskellige termer, for det er to forskellige måder, man spiser på. Det, vi »snacker«, spiser vi typisk meget mere uopmærksomt, end det vi ellers spiser. Man registrerer derved meget mindre, hvad man reelt spiser. Et mellemmåltid, derimod, kan ses som et måltid; det er bare mindre. Det har vi altså bevidst valgt at spise, og vi har valgt, hvad det skal indeholde, og hvornår vi skal spise det,« siger han.

Individuel sundhed?

Landbrug og Fødevarer har tidligere spurgt forbrugerne, hvor vigtige hovedmåltiderne er for dem. Her var det kun 10 procent, der mente, at det er bedst for kroppen kun at spise hovedmåltiderne.

I det hele taget tvivler danskere på rigtigheden af de officielle kostråd, for i en anden undersøgelse troede kun halvdelen på rigtigheden af kostrådene – og dermed betvivlede den anden halvdel, hvorvidt de overhovedet er gode er følge.

Derfor mener Nina Preus, at det tyder på, at opfattelsen af sundhed er blevet meget individuel, og at mange gerne vil definere deres egen vej til sundhed i dag.

Men ernæringsekspert Morten Elsøe, der blandt andet arbejder med klienter, der lider af tvangsoverspisning, forklarer, at der kan være rigtig stor forskel på, hvilken måltidsstruktur der fungerer for den enkelte, og der er ikke nødvendigvis noget galt i at spise anderledes, end hvad der bliver anbefalet.

»For nogle mennesker kan det være rigtig fint at bevæge sig lidt væk fra ideen om, at de tre hovedmåltider er den perfekte måde at spise på og i stedet indtage flere mindre måltider, hvis hovedmåltiderne før har været noget, der har ledt til, at man har spist for meget, eller man har spist forkert, fordi man har været oversulten,« siger han.

Spiser mindre sundt

Morten Elsøe understreger, at man ikke entydigt – og i hvert fald ikke på baggrund af Landbrug og Fødevarers rapport – kan sige, om vi er blevet mere eller mindre sunde. Men hans egne beregninger viser, at der fra 1987 til 2017 er sket en tredobling i antallet af mennesker, der falder ind under kategorien svært overvægtige.

»Vi spiser flere og flere kalorier, og der er flere, der gennemsnitligt får for meget energi indenbords i forhold til, hvad de forbrænder, så på den måde spiser vi i hvert fald mindre sundt,« siger han.

Derfor er det stadig vigtigt for mange at have en relativt fast måltidsstruktur, for det spiller en rolle i det forhold, man har til mad. Det tyder nemlig på, at der er flere, der har fået et mere usundt forhold til mad, når man ser på, at fedmen herhjemme har været støt stigende gennem 30 år, mener han.

»Men i forhold til måltidsstruktur er der mange, der ikke har fået ødelagt den og har de gener, der gør, at det er relativt nemt at regulere kropsvægten via sult- og mæthedssignaler. Det føles ikke, som om man har en fast måltidsstruktur, men det har man nok alligevel – jeg ender for eksempel næsten altid på fem måltider dagligt, og det er det, der fungerer for mig,« siger Morten Elsøe.