Bjørnedyr har længe været et mysterium for forskere verden over.

Men måske ved forskerne snart lidt mere om det mikroskopiske dyr, der sandsynligvis er beslægtet med fladorme eller leddyr.

De er ikke mere end en millimeter store, til gengæld er de bomstærke og kan overleve større modstand end andre af planetens dyr.

Forskere vurderer, at der eksisterer mindst 10.000 arter af bjørnedyr, selv om det kun er omkring 1500, der er beskrevet på verdensplan.

Nu kan fem nye arter tilføjes optegnelsen - takket være danske skoleelever.

Knap 30.000 elever fra grundskoler og gymnasier har deltaget i Masseeksperiment 2023, hvor de har haft fokus på mikroliv og indsamling af mos og lav.

- Vores målsætning var at finde en ny art af bjørnedyr. Nu har vi kigget fem procent af materialet igennem og allerede fundet fem nye arter. Så vi kan ikke få armene ned, siger Anders P. Tøttrup, der er forskningsleder ved Statens Naturhistoriske Museum.

Masseeksperimentet er arrangeret af det nationale naturfagscenter, Astra, i samarbejde med Statens Naturhistoriske Museum.

Når skoleelever på tværs af landet er gået sammen om at indsamle materiale, så gør det en stor forskel for forskerne.

Den måde at arbejde på kan inspirere andre forskere.

- Det her viser styrken i at involvere elever og almindelige mennesker i forskningsprojekter, siger Anders P. Tøttrup.

Masseeksperimentet skal dog ikke kun hjælpe videnskaben. Det er i endnu højere grad et forsøg på at få eleverne væk fra naturfagslokalerne og ud i naturen.

- Vi ved, at det er motiverende for eleverne, at de bruger autentiske naturfagsmetoder, at det er praktisk undervisning, at deres resultater kan bruges til noget, og at de gør det i fællesskab med alle de andre skoleelever, siger Lene Christensen, der er programleder for Masseeksperimentet 2023.

Det har længe været en politisk målsætning at få flere børn og unge til at interesse sig for de naturvidenskabelige og tekniske fag.

Håbet er, at flere vil vælge en naturfaglig eller teknisk uddannelse i fremtiden.

/ritzau/