Danske Patienter: »Vi har ikke set noget, der er bedre end regionerne«

Regioner eller ikke regioner? Det er spørgsmålet i Venstre, hvor partiets regionsmedlemmer og folketingsmedlem Søren Gade kraftigt advarer Lars Løkke Rasmussen mod at nedlægge regionerne i forbindelse med en kommende sundhedsreform. Men regionerne er ikke det største problem, hvis man spørger Danske Patienter, en tidligere leder af Danske Regioner eller en af landets førende sundhedsøkonomer. De giver her hver deres bud på et bedre sundhedsvæsen.

Flere ældre presser sygehuse
(ARKIV) Foto fra Holstebro Sygehus den 11. januar 2013. Der bliver flere ældre, og det presser sundhedsvæsenet. Der er behov for 700 ekstra medicinske sengepladser frem mod 2025, vurderer lægeforening. Det skriver Ritzau, tirsdag den 11. december 2018.. (Foto: Morten Stricker/Ritzau Scanpix) Fold sammen
Læs mere
Foto: Morten Stricker

Morten Freil, direktør for Danske Patienter

»Det største problem i sundhedsvæsenet er, at et stigende antal mennesker med kroniske og komplekse sygdomsforløb har brug for behandling på tværs af både sektorer og specialer, og i dag møder de patienter ikke et koordineret forløb for at sige det mildt. Sundhedsvæsenet er takststyret, og det betyder, at man ofte ikke ser patienten som et fælles ansvar, men prøver at skubbe patienten derhen, hvor det bedst kan betale sig,« siger Morten Freil.

»Det vigtigste er at lave et system, der styrer efter kvalitet i stedet for aktivitet,« mener Morten Freil.

Direktør for Danske Patienter, Morten Freil, forstår ikke umiddelbart behovet for at nedlægge regionerne Fold sammen
Læs mere
Foto: Torben Stroyer.

Derfor er han positiv over for Lars Løkke Rasmussens foreløbige udmeldinger om 21 sundhedsfællesskaber, men Danske Patienter er bekymret over, at diskussionen om bevarelse eller nedlæggelse af de fem regioner kan komme til at fylde det hele i en kommende sundhedsreform.

»Det vil ikke i sig selv løse noget at nedlægge regionerne, og det er vigtigt med et demokratisk ophæng på et vis regionalt eller lokalt niveau, så patienterne og pårørende kan placere et ansvar i forhold til de beslutninger, der træffes. Der skal være et reelt politisk ansvar, og der skal også være plads til politiske beslutninger, som ikke altid er rationelle ud fra rent faglige hensyn. For eksempel lægehelikoptere, som man beslutter politisk, fordi man har nogle geografiske hensyn, selvom det egentligt ikke kan betale sig ud fra en ren faglig tankegang om mest sundhed for pengene. Det skaber en kæmpe tryghed for befolkningen i yderområder. På samme måde får du mest sundhed for pengene ved virkelig at satse på at behandle kræft og diabetes, for det er de store folkesygdomme, men så skulle man satse mindre på de små sygdomme, og sådan et sundhedsvæsen vil vi ikke have. Derfor er det vigtigt med et lokalt eller regionalt demokratisk ophæng og en politisk ledelse,« siger Morten Freil og fortsætter:

»Det vigtige er så at forstå, at klynger eller sundhedsfællesskaber sagtens kan eksistere inden for det kommunale og regionale samarbejde, og det burde være muligt at diskutere klynger med fælles ledelse, fælles finansiering og fælles organisering helt uafhængigt af diskussionen om at nedlægge regionerne. Vi går ikke ud og siger, at man for enhver pris skal bevare regionerne, men vi har ikke set nogen steder i udlandet, at et statsligt eller professionelt styret sundhedsvæsen kommer til at løse problemerne, og vi har heller ikke set, at et kommunalt styret system er godt. Vi har ikke set noget, der er bedre end regionerne, selv om vi på ingen måder er forlovede med regionerne.«

Bent Hansen (S), tidligere formand for Danske Regioner

Bent Hansen, tidl. formand for Danske Regioner, har oplevet positive og negative centraliseringer i sundhedsvæsenet. Fold sammen
Læs mere
Foto: Liselotte Sabroe.

»Sundhedsvæsenet er ligesom undervisning af børn en grundpille i velfærdssamfundet, så derfor må direkte lokal demokratisk kontrol være en forudsætning for et godt sundhedsvæsen, og jeg tror ikke, at det vil være en god idé at lade staten overtage sundhedsvæsenet. Jeg kan huske, da amterne overtog psykiatrien fra staten i 1980, og før det var det en katastrofe. Det var så umenneskeligt. Det var ikke en succes, da staten drev det,« siger Bent Hansen.

»Omvendt kan man spørge, om kommunerne kunne gøre det. Og nej, det kan de ikke. Det er de for små til. Det handler om at finde en balance mellem høj kvalitet og specialisering og så at sørge for, at det er tæt på borgerne. Da vi nedlagde amterne og oprettede regionerne var udgangspunktet, at der skulle et patientgrundlag på 500.000 til for at skabe gode specialer og understøtte hundedyrt udstyr på hospitalerne. Derfor var vi nogle, der anbefalede syv regioner, og Lars Løkke Rasmussen landede så på fem. Det at samle og dermed få en højere specialisering var det rigtige at gøre,« forklarer Bent Hansen.

»Der ligger et skrivebordsnotat, som Lars Løkke præsenterede i 2011 om at reducere antallet af regioner til tre, og spørgsmålet er, om det er den rigtige balance mellem lokal demokratisk indflydelse og tilstrækkeligt befolkningsgrundlag for specialer og dyrt udstyr. Så bliver der nu snakket om at skabe 21 sundhedsfællesskaber, der skal skabe bedre forbindelse mellem de specialiserede læger på sygehusene, de praktiserende læger og kommunerne. Men de findes jo allerede i Viborg og omkring Randers, for eksempel,« siger Bent Hansen.

»Jeg ved godt, at det ikke findes i Københavnsområdet, men de findes andre steder i landet, og det at lave et fællesskab omkring udskrivning og planlægning på tværs for især de ældre patienter med kroniske lidelser, skal man da arbejde videre med. Det er en faglig koordinering, og det må staten godt kræve af sundhedsvæsenet, men hvis du lægger et bureaukratisk led ind imellem, så opnår du det modstatte af det, du vil. Så det er en god idé med sundhedsfællesskaberne, så længe man ikke lægger et bureaukratisk ledelseslag ind over,« siger Bent Hansen.

Jakob Kjellberg, Professor og programleder for Sundhed hos VIVE

Jakob Kjellberg, professor i sundhedsøkonomi og programleder for Sundhed hos VIVE, kan ikke finde positive erfaringer med sundhedsfællesskaber i udlandet Fold sammen
Læs mere
Foto: pr-foto.

»At lave det perfekte sundhedsvæsen er ligesom at lave den perfekte bil. Det kommer helt an på, hvad du skal bruge bilen til. En Ferrari kan køre hurtigt om hjørner, en Landrover kan køre offroad og har et stort bagagerum. Man må foretage nogle valg. I Danmark er vi for eksempel optaget af, at de fattige også skal have behandling, og allerede her går man ind og siger, at godt, så er det ikke markedet, vi skal inspireres af. Så alle valg har konsekvenser, og vi skaber de værdier, vi får,« siger Jakob Kjellberg.

»Derfor er det ikke så underligt, at det er kompliceret, og at politikerne ikke er enige. Nogle vil sige, at det allervigtigste er, at det er helt geografisk lige, andre at det vigtigt med lokal demokratisk kontrol, og det har alt sammen betydning for det system, vi bygger op. Over de seneste 15-20 år har vi haft et fokus på at få højere kvalitet i enkeltydelser og specialer. Det betyder, at vi har fået enorme fremskridt på overlevelse indenfor kræft, eksempelvis, men så har vi måske misset nogle omsorgsydelser,« forklarer Jakob Kjellberg.

»Nogle ældre medicinske patienter er måske blevet kastebolde, fordi vi har optimeret de enkelte ydelser og ikke optimeret patientforløbene på samme måde. Nogle har vundet, og nogle har tabt. Vi har centraliseret meget, og nærhed er i nogen grad en værdi, vi har tabt på bekostning af højere kvalitet i specialebehandlingen af patienter. Det er der, vi står nu,« forklarer Jakob Kjellberg.

»Nu vil man gerne fokusere mere på patientforløb, og hvordan gør man så det, uden at det går ud over de specialiserede enkeltydelser? Der er noget rigtigt i tanken om at bringe de forskellige sektorer sammen i 21 fællesskaber omkring 21 akutsygehuse, men hvordan vil det fungere i praksis? I Skotland har man lavet nogle klynger og lader kommuner og sygehuse og praktiserende læger dele nogle penge, men det har vist sig at være svært. Man kan også forestille sig probemerne her. Der jo stor forskel på et sundhedsfællesskab omkring Aarhus Universitetshospital og Nykøbing Falster Sygehus, som fylder mindre end en enkelt afdeling på Aarhus Universitetshospital,« forklarer professoren.

»Det eneste, man kan være helt sikker på, er, at når man giver sig til at løse problemer et sted i sundhedsvæsenet, så skaber man nogle nye problemer et andet sted, og så handler det om at løse flere problemer, end man skaber,« siger Jakob Kjellberg.