Danske forskere med til at løse 5000 år gammel mordgåde

I yngre stenalder blev 15 mennesker i Polen brutalt myrdet og lagt i samme grav. Forskere opruller historien.

Der skete en familiemassakre i bondestenalderen for omkring 5000 år siden. Denne rekonstruktion viser placeringen af de 15 lig, man fandt i 2011 i en massegrav i landsbyen Koszyce i det sydlige Polen. De dræbte var nært beslægtede i en storfamilie og havde alle voldsomme kranieskader. De var omhyggeligt lagt i graven, så mor lå ved siden af datter og brødre side om side, og de havde fået gravgaver med. Familien formodes dræbt af indtrængende yamnaya-folk fra de østlige stepper. Rekonstruktion af Michal Podsiadlo/Free Fold sammen
Læs mere

København. I 2011 afdækkede arkæologer en massegrav i Koszyce i det sydlige Polen.

Den indeholdt skeletter af 15 ofre for en massakre, begået i bondestenalderen for 5000 år siden - en tumultarisk periode i Europas historie.

Nu har et internationalt forskerhold med deltagelse af dna-eksperter og arkæologer fra Københavns og Aarhus Universitet opklaret mysteriet om, hvad der skete.

- Vi kunne se, at de var blevet myrdet, for de havde alle store skader på kranierne.

- Men det fik os virkelig op af stolene, da vi kortlagde deres arvemasse og kunne se, at de var en storfamilie, som var blevet begravet med en vis omsorg og havde fået gravgaver med, siger evolutionsbiolog Morten Allentoft.

Han er specialist i fossilt dna ved Lundbeck Foundation Geogenetics Centre på Københavns Universitet.

Undersøgelserne har givet opsigtsvækkende ny viden, som fremlægges i tidsskriftet Proceedings of the National Academy of Sciences (PNAS).

- Vi fandt ud af, nøjagtig hvordan disse 15 mennesker var beslægtet, set i forhold til deres position i graven, siger Morten Allentoft.

De dræbte var kvinder, børn og unge mænd. Der var fire kernefamilier i storfamilien, og de blev ikke gravlagt tilfældigt.

- Når der ligger en voksen med et barn ved siden af sig, er det mor og datter. To unge mænd, som ligger ved siden af hinanden, er brødre.

- De er meget sirligt lagt ned i de familiemønstre, siger Morten Allentoft.

Der "mangler" dog tre fædre. Så forskernes teori er, at det var fædrene, der kom hjem til bopladsen og fandt deres slægtninge og derefter begravede dem.

Mændene i graven er genetisk meget nært beslægtede. Kvinderne er langt mere genetisk forskellige.

Det kender man fra samfund, som primært ernærer sig ved kvæghold, eksempelvis i Afrika, påpeger arkæolog Niels N. Johannsen, Aarhus Universitet.

- Det fortæller en masse om, at det er et hyrdefolk, og hvordan samfundet er organiseret på det tidspunkt, siger han.

Drabene skete i et Europa under dramatiske omvæltninger, anfører Morten Allentoft.

- Befolkningen i Europa skifter fuldstændig arvemasse, fordi der kommer et folk ind fra de østlige stepper - yamnaya.

- De dræbte tilhører ikke yamnaya, for de har ikke deres gener. Så de har været lokale europæere, siger dna-specialisten.

Forskerne finder det nærliggende, at indvandringen fra øst har ført til territoriale kampe.

Arkæolog Niels N. Johannsen understreger, at andre gravfund har vist, at der var voldelige konflikter.

- Det er bare ikke dokumenteret så klart før. Samtidig viser vores studie, at familiesammenhold og omsorg betød meget for de her mennesker for 5000 år siden, siger han.

/ritzau/