Forskere fra Aarhus Universitets Institut for Biomedicin har været med til at kortlægge dele af Adolf Hitlers DNA.

Det skriver universitetet i en pressemeddelelse.

Et dokumentarhold fra britiske Channel 4 har bedt en gruppe internationale forskere om at undersøge et stykke blodplettet stof fra den sofa, hvor den tyske leder sad, da han skød sig selv i 1945.

De danske forskere har været ledet af professor Ditte Demontis. De har specifikt undersøgt, hvor disponeret den tyske diktator var for psykiatriske tilstande.

- Det er noget, som der har været skrevet om i årtier, om han potentielt kunne have haft en psykiatrisk diagnose. Det spørgsmål tænkte vi, kunne være interessant at belyse yderligere i det historiske og biologiske perspektiv – at få en ny genetisk vinkel på det her spørgsmål, siger Ditte Demontis til Ritzau.

Forskerne har foretaget en polygen risikoscore-test. Testen opsummerer de hyppige genetiske varianter, som kan øge sandsynligheden for at udvikle en lidelse som skizofreni.

Tallet sammenlignes herefter med andre personer. I forskernes undersøgelse har de sammenlignet Hitler med 37.000 danskere.

Her scorer den nazistiske leder i top 1 for den polygene score for autisme, skizofreni og bipolar lidelse.

Ditte Demontis understreger dog, at man ikke kan bruge forskernes resultater til at diagnosticere Hitler. Hun mener også, at det er vigtigt at sige, at scoren ikke kan sige noget om en persons moral eller handlinger.

Personer i den danske befolkning, som har en lignende score, har cirka fem procents sandsynlighed for at blive diagnosticeret med autisme, bipolar lidelse eller skizofreni.

Forskernes undersøgelser i forbindelse med dokumentaren afliver ifølge Aarhus Universitet også myter om, at Adolf Hitler skulle have haft et jødisk ophav.

I forbindelse med dokumentaren har forskere også fundet ud af, at det er sandsynligt, at Adolf Hitler havde Kallmanns syndrom. Det er en sjælden hormonel forstyrrelse, som hæmmer pubertetsudviklingen.

Ditte Demontis stod ikke for sekventeringen af Hitlers DNA, men hun blev kontaktet efterfølgende for at lave de faglige analyser.

- Jeg synes også, at det var vigtigt, at det blev gjort videnskabeligt validt og robust. Vi har arbejdet med den her form for analyser i min forskningsgruppe i de sidste mange år. Og jeg synes også, at det er vigtigt, at resultaterne bliver kommunikeret på en rigtig måde i forhold til, hvad kan vi sige, og hvad kan vi ikke sige, siger hun.

Hovedaktøren bag undersøgelserne er den britiske genetiker Turi King.

/ritzau/