Danske domstole blev taget på sengen: Nedlukning udfordrede Grundloven, slår ekspertgruppe fast

Danmarks domstole blev i marts lukket, uden at nogen havde taget stilling til, hvem der har kompetencen til det. Dermed blev magtens tredeling og domstolenes uafhængighed udfordret, fastslår en juridisk ekspertgruppe nedsat af Djøf.

De uafhængige danske domstole fulgte regeringens anvisninger om at lukke ned og lukke op igen under forårets coronakrise. Men de kunne bare have ladet være, mener justitsminister Nick Hækkerup (S). Fold sammen
Læs mere
Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix

Hvis nogen kan genkende billedet, er det ikke mærkeligt.

En undersøgelse slår fast, at det var uklart, hvem der traf beslutningen. Der bliver sået tvivl om, hvorvidt Grundloven er overholdt. Og vidtrækkende beslutninger træffes på et splitsekund, uden at det juridiske grundlag står helt klart.

Men denne gang handler det ikke om aflivningen af mink, men om den dag, de danske domstole blev lukket ned, deres uafhængighed og noget af det helligste i det danske demokrati: magtens tredeling.

Den 11. marts meddelte Domstolsstyrelsen, som hører under Justitsministeriet, de danske domstole, at der nu var indført nødberedskab, og at de ansatte skulle sendes hjem. Retterne skulle i foreløbig to uger kun behandle de mest kritiske sager og selv tilrettelægge arbejdet.

Og de danske by- og landsretter klappede tilsyneladende hælene sammen og gjorde, som der blev sagt.

Først senere kom man i tanke om Grundlovens paragraf tre om magtens tredeling i den udøvende, lovgivende og dømmende magt. Den foreskriver, at de danske domstole, som den dømmende magt, er uafhængige.

Regeringen kan altså ikke bare diktere, at domstolene skal lukke ned eller åbne igen for den sags skyld.

Netop det er baggrunden for, at den såkaldte Corona Task Force – nedsat af fagforbundet Djøf og bestående af en række af landets fineste juridiske eksperter – har undersøgt, hvad der skete, og hvem der traf beslutningerne dengang i foråret.

Briefet »Da krisepolitik såede tvivl om magtens tredeling« konkluderer, at tredelingen blev udfordret og »viste sig uklar«.

»Da krisen ramte, opstod der tvivl, om det var henvendelser fra det politiske niveau med Justitsministeriet som mellemled, der førte til nedlukning og senere beslutninger om forløbet for genåbning af domstolene. Hvis det var tilfældet, ville de vandtætte skotter mellem den lovgivende, udøvende og dømmende magt være sprunget læk. Der bør ikke være tvivl om, hvem der træffer så indgribende en beslutning,« hedder det.

Videre konkluderer eksperterne, at der ikke var nogen »ond vilje« i forhold til at kompromittere Grundloven ved henvendelserne til domstolene.

»Uagtet at resultatet formentlig var blevet det samme i første bølge, er den centrale erfaring, at vi skal være skarpe i vores opretholdelse af magtens tredeling,« hedder det i briefet.

Djøfs taskforce har også undersøgt, hvad man har gjort i landene omkring os, og konkluderer, at man ikke umiddelbart har set »denne form for usikkerhed« i de andre europæiske lande.

Grundloven trykprøvet

Domstolenes uafhængighed er på dagsorden flere steder i Europa, efter at regeringer har kompromitteret magtens tredeling, blandt andet i Polen.

Professor ved Københavns Universitet Kristian Cedervall Lauta, som er formand for taskforcen, siger:

»I en retsstat som den danske må der ikke være tvivl om forholdene mellem de centrale grundlovsaktører. Vi er ikke på vej mod noget af det, som vi ser i Polen og Ungarn for eksempel. Men det er et grundlæggende princip, for at en retsstat kan fungere på den korte og lange bane, at vi kan dele magten på en måde, så de kan føre kontrol med hinanden.«

Han tilføjer, at en coronakrise, som den vi er i lige nu, er »en trykprøvning« af vores institutioner.

»Magtens tredeling blev trykprøvet, og den begyndte at slå sprækker. Hvis vi lader sådan noget her gå upåtalt hen, så kan vi i fremtiden stå i en situation, hvor en leder kunne spekulere i at udnytte det. Det er der ingen grund til at mistænke vores siddende regering for. Men der kan komme en statsminister i Danmark, som har karakteristika som den amerikanske præsident, Trump, eksempelvis. Retsstaten er en garanti for, at der er grænser for, hvor galt det kan gå, uanset hvem der bliver statsminister,« siger Kristian Cedervall Lauta.

Det omdiskuterede forløb begyndte 11. marts. Kort tid før Mette Frederiksen på tv lukkede Danmark ned, sendte Domstolsstyrelsens direktør, Kristian Hertz, en e-mail til retspræsidenterne ved landets domstole. Af en pressemeddelelse fremgik det dagen efter, at der indførtes nødberedskab i foreløbig to uger ved Danmarks Domstole.

Knap en måned senere, 8. april, skriver Domstolsstyrelsens direktør en e-mail til domstolene, som ikke levner megen diskussion om, hvem der træffer beslutningerne:

»Statsministeren kom mig jo i forkøbet i går i forhold til de oplysninger, som jeg havde fået fra Justitsministeriet, og kom med sin udmelding om den gradvise genåbning af samfundet allerede i går aftes. Domstolene er ikke med i den første fase af genåbningen, og jeg har i dag talt med Johan Legarth (departementschef i Justitsministeriet, red.) som har bekræftet, at forlængelsen frem til 10. maj som udgangspunkt også omfatter os. Han kan dog endnu ikke sige, om der bliver åbnet mere op inden den 10. maj. Vi vil i morgen i krisestaben drøfte udmeldingen, herunder om forlængelsen kan give anledning til at overveje omfanget af kritiske opgaver, der skal løses frem til den 10. maj.«

Kristian Cedervall Lauta, professor

»Så ud fra det principielle burde Justitisministeriet ikke have indikeret en ordre om, at domstolene skulle lukke ned. Men domstolene burde også med modtagelsen af sådan en e-mail have afvist at følge den.«


Ni dage senere, 17. april, fremgår det på styrelsens hjemmeside, domstol.dk, at »efter regeringens henstilling og baseret på sundhedsmyndighedernes tilbagemelding har Domstolsstyrelsen besluttet, at domstolene genåbner gradvist den 27. april 2020«.

Alligevel siger Kristian Cedervall Lauta, at det er uklart, hvem der traf beslutningen.

»Der er ingen tvivl om, at der har været en uhensigtsmæssig kommunikation fra Domstolsstyrelsens side. Man har ment, at man kunne lukke domstolene. Men problemet er jo lige så stort set fra domstolenes side. Der skal jo sidde nogen i domstolene og sige: 'Hov, det er en misforståelse. Det kan I ikke'. Magtens tredeling betyder, at alle aktører har et ansvar for at bevare deres eget prærogativ. Så ud fra det principielle burde Justitisministeriet ikke have indikeret en ordre om, at domstolene skulle lukke ned. Men domstolene burde også med modtagelsen af sådan en e-mail have afvist at følge den,« siger han.

Justitisminister Nick Hækkerup (S) har fået forelagt undersøgelsen fra Djøfs Corona Task Force og henviser i en e-mail til de svar, som han allerede har givet til Folketinget i flere omgange. Her fremfører han det samme argument, at det ikke var regeringen, der lukkede domstolene, og at de bare kunne have sagt nej.

Domstolenes frie valg

I et samråd om sagen 10. september sagde Hækkerup, at Justitsministeriet opfordrede Domstolsstyrelsen til at følge de retningslinjer, som regeringen lagde for håndteringen af coronakrisen.

»Domstolene kunne have valgt at fortsætte deres virksomhed som hidtil. Pointen er, at domstolene har haft et frit valg – mere kompliceret er det sådan set ikke. Mere kompliceret var det heller ikke i marts,« sagde Hækkerup.

Også direktøren for Domstolsstyrelsen, Kristian Hertz, har tidligere afvist, at det var regeringen, der lukkede domstolene og afgjorde tidspunktet for genåbning.

Men ved senere beslutninger om nedlukning af Nordjylland og brug af mundbind blev domstolene efter blandt andet en række artikler i dagbladet Information om sagen undtaget fra reglerne.

Formand for Dommerforeningen, landsdommer Mikael Sjöberg, erkender, at domstolene kunne have sagt fra, da regeringen lukkede alle offentlige arbejdspladser. Fold sammen
Læs mere
Foto: Keld navntoft/Ritzau Scanpix.

Formanden for Dommerforeningen, Mikael Sjöberg, erkender, at der ikke var nogen ved domstolene, der protesterede mod beslutningen om nedlukningen og hjemsendelsen af blandt andre dommerne i marts. Men at sige, at domstolene bare kunne have sagt nej, lyder for ham som »en efterrationalisering nogle måneder senere«.

»Jeg erkender blankt, at vi burde have råbt vagt i gevær, men det gik stærkt, og vi var påvirket af situationen. Det hele kom bag på os. Beslutningen om delvis nedlukning var isoleret rigtig nok, den skulle bare være truffet af os selv og kun af os. Og man kan også lidt drillende spørge, hvorfor universitetsprofessorerne ikke råbte op. De var efterfølgende meget aktive i mediedebatten,« siger Mikael Sjöberg og tilføjer:

»Der er for mig ingen tvivl om, at beslutningen den 11. marts kom ovenfra, altså fra regeringen. Vi kunne måske have sagt, at det ville vi ikke, men så var vi blevet opfattet som dybt uansvarlige. Det fremgår også af briefet. Ved den første genåbning i foråret, hvor blandt andet skolerne blev åbnet, var domstolene ikke med, selvom vi egentlig gerne ville. Her var ministeriet igen inde over. Men efterfølgende har man lært lektien og undtaget domstolene, og jeg tror ikke, at det, der skete i marts, gentager sig. Det er vigtigt.«