Danske brandfolk på vej for at slukke kæmpebrand i Grønland: »Situationen er akut«

Beredskabet sendte tirsdag 38 brandfolk med et Herkulesfly til Grønland for at bekæmpe en »akut« naturbrand. De grønlandske brande er imidlertid for intet at regne mod ekstreme skovbrande i Sibirien, der har skabt en røgsky større end hele EU.

I det tørre vejr risikerer tørvebrandene nær Sisimiut i Vestgrønland at springe over en elv og ind i et beskyttet naturområde. Opgaven for brandfolkene bliver at inddæmme brandene. Satellitbilledet er fra en tilsvarende naturbrand i 2017, også nær Sisimiut. Fold sammen
Læs mere
Foto: HANDOUT

Tirsdag eftermiddag lettede et Herkules-fly fra det danske forsvar fra Karup Lufthavn med 38 erfarne brandfolk fra det danske beredskab om bord.

I de næste to uger skal brandfolkene forsøge at inddæmme en række voldsomme naturbrande, der især hærger nær Sisimiut (tidligere Holsteinsborg, red.) i Vestgrønland.

»Brandene har hærget i en måned. Men de udvikler sig stærkere, end vi havde frygtet, og derfor har vi vurderet, at situationen er akut,« siger chef i Internationalt Beredskab i Beredskabsstyrelsen Jens Oddershede og tilføjer:

»Balladen er, at brandene nu truer med at springe ind i et større og skrøbeligt naturreservat med beskyttet dyreliv. Samtidig ligger der fem beboelsesejendomme tæt på fjorden, som ilden er begyndt at æde sig ned imod. På den baggrund har det grønlandske selvstyre anmodet om hjælp.«

Efter den grønlandske anmodning bevilgede forsvarsminister Trine Bramsen i hast tre mio. kr. for at kunne yde dansk assistance i form af materiel og brandfolk.

»Det er vigtigt for mig, at vi har et beredskab og et forsvar, der træder til, når der er brug for det. Derfor stiller vi selvfølgelig også op i den kritiske situation, som grønlænderne oplever lige nu,« siger ministeren i en udtalelse.

De danske brandfolk kommer imidlertid til at stå over for en overordentlig vanskelig opgave. I de seneste uger har det grønlandske vejr generelt været usædvanligt tørt og varmt, hvilket har medført en tæt på rekordstor afsmeltning fra indlandsisen.

Artiklen fortsætter under grafikken:

Men det varme vejr har også forvandlet de tørveholdige naturområder i dele af det kystnære Grønland til noget nær krudttønder. Dermed kan et lyn eller et cigaretskod få flammer til hastigt at blusse op, og på grund af de store og dybtliggende mængder organisk materiale i jorden, er brandene ekstra vanskelige at slukke.

For med blæsten breder de sig ikke kun vandret, men også lodret og dermed ned gennem tørven, hvorved århundred- eller årtusindgamle lagre af kulstof bliver frigivet til atmosfæren som især CO2.

Af samme årsag får de danske brandfolk først og fremmest til opgave at forsøge at inddæmme ilden snarere end at slukke den.

»I Danmark ville man typisk etablere et brandbælte ved at sprøjte en masse vand ud over et areal. Men deroppe skal man typisk hamre spyd ned gennem jorden, hvorefter man pumper vand ned i hullerne. I modsat fald risikerer man, at brandene vil ligge og ulme under jorden i årevis med risiko for, at de breder sig yderligere,« forklarer Jens Oddershede.

Brande hærger også dele af den nærliggende, populære og ca. 160 km lange vandrerute Arctic Circle Trail mellem Kangerlussuaq (Sdr. Strømfjord) og Sisimiut. Der er ingen veje eller anden infrastruktur i området, så brandfolkene skal pumpe vand op fra fjorde og eventuelt søer.

Den europæiske Sentinel 2-satellit har fanget brandene nær Sisimiut på et satellitbillede. Ifølge Copernicus-programmet, der driver satellitten, havde brandene 11. august en udbredelse på knap syv kvadratkilometer.

Røgsky som et kontinent

Grønlænderne skal imidlertid prise sig lykkelige for, at deres naturbrande ikke har et omfang som dem, der aktuelt hærger Alaska og især Sibirien. Her betegnes omfanget af en lang række skov- og naturbrande som værende fuldstændig uden sidestykke.

I byen Fairbanks i det centrale Alaska forsøger indbyggerne at undgå at færdes udenfor på grund af kraftig luftforurening fra skovbrande, og på et hospital i byen har man oprettet et »ren luft-ly«, skriver Reuters.

I Alaska frygter man imidlertid, at den sundhedsskadelige luftforurening kan blive langt værre, idet en gigantisk røgsky fra en helt usædvanlig omfattende række af skovbrande i Sibirien langsomt er begyndt at bevæge sig over Beringstrædet mod den store amerikanske delstat.

Ifølge en opsigtsvækkende Twitter-opdatering fra verdens meteorologiorganisation WMO har røgskyen fra de sibiriske megabrande efterhånden opnået en udbredelse på fem millioner kvadratkilometer. Det er ca. ti procent større end det samlede areal af EU.

Røgen fra de sibiriske naturbrande har siden juni skabt store gener i en lang række russiske storbyer, herunder Novosibirsk, Tomsk og Jekaterinburg. Det skriver Siberian Times.

I store dele af Sibirien er luften stærkt forurenet i disse uger af røg fra omfattende skovbrande. En kvinde krydser et jernbanespor i byen Ust-Ilimsk i den russiske Irkuts-region. Fold sammen
Læs mere
Foto: STRINGER.

Det enorme bælte af arktiske skov- og naturbrande har alene i juni og juli udledt næsten 130 millioner ton CO2. Det svarer til godt og vel tre gange Danmarks årlige udledning. Dertil kommer yderligere 25 millioner ton CO2 i de første 11 dage af august.

Ifølge The Guardian er der dermed tale om langt den største CO2-udvikling fra arktiske brande i de 17 år, hvor man har haft satellitdata om omfanget.

Efter et kraftigt folkeligt pres gav Ruslands præsident Putin i forrige uge ordre om at sætte militær ind i bekæmpelsen af naturbrande i det enorme land.