Dansk Sygeplejeråd efter konfliktvarsel: »Vi kunne se en ret kraftig reaktion på sociale medier efter ministerens udmeldinger«

Landets covid-19-afsnit vil ikke blive ramt af sygeplejerskestrejke, forsikrer formand for Dansk Sygeplejeråd, efter at landets sygeplejersker har underkendt deres formands anbefalinger og stemt nej til overenskomstaftale. Fra 21. maj kan hospitaler blive ramt af strejke.

Formanden for Dansk Sygeplejeråd, Grethe Christensen, varsler konflikt. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Midt i den største sundhedskrise i 100 år har de danske sygeplejersker valgt at varsle konflikt.

I mere end et år har det danske sundhedsvæsen været under pres af covid-19, og midt i det hele var der så overenskomstforhandlinger. De danske sygeplejersker er med i forhandlingsfællesskabet Sundhedskartellet, som indgik en aftale med kommuner og regioner, men da Dansk Sygeplejeråds medlemmer skulle stemme ja eller nej til aftalen, valgte et lille flertal at stemme nej.

Nu har Dansk Sygeplejeråd varslet konflikt, og fra 21. maj kan landets covid-19-ramte sygehuse blive ramt af strejke.

»Det er en utrolig vanskelig situation,« siger forkvinde for Dansk Sygeplejeråd, som havde anbefalet sine medlemmer at stemme ja til overenskomsten.

Det gjorde de så ikke.

»Jeg tror, at det har betydet noget, at vi har set ret markante udmeldinger fra eksempelvis beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard, om at regeringen i hvert fald ikke vil blande sig, og at lønspørgsmål skal afgøres mellem arbejdsmarkedets parter,« siger Grethe Christensen, som altså blev overtrumfet af sine utilfredse medlemmer:

»Vi kunne se en ret kraftig reaktion på sociale medier efter beskæftigelsesministerens udmeldinger,« siger Grethe Christensen.

Dansk Sygeplejeråds strategi var at stemme ja til overenskomsten indgået mellem Danske Regioner og landets kommuner på den ene side og Sundhedskartellet på den anden side. Efterfølgende skulle Sundhedskartellet så køre en kampagne, der skulle overbevise politikerne på Christiansborg om, at den aftale, der tilbage i 1969 fastsatte blandt andet sygeplejerskernes løn i forhold til andre faggrupper, langt om længe skulle ses efter i sømmene.

Højere løn i stedet for honninghjerter

I Tjenestemandsreformen, som aftalen fra 1969 hedder, står der, at lønniveauerne skal evalueres hvert femte år for eventuelle skævheder.

»Det er dog aldrig sket – ikke en eneste gang – og derfor har vi lanceret kampagnen »Lønløftet«, som er rettet imod politikerne på Christiansborg,« forklarer Grethe Christensen.

Den strategi fandt altså ikke opbakning blandt Dansk Sygeplejeråds medlemmer.

»Sygeplejerskerne har været enormt pressede, og de føler ikke, at de bliver anerkendt. De vil have højere løn, og det hjælper ikke at give dem honninghjerter, og hvad vi ellers har set,« siger Grethe Christensen med henvisning til Region Hovedstadens belønning til sygeplejersker, der har gjort en ekstra indsats under covid-19.

Vi står midt i den største sundhedskrise i mands minde. Svarer det ikke til, at soldater forlader fronten midt i en krig for at få højere løn?

»Det er en underlig sammenligning,« siger Grethe Christensen.

Sygehusene er pressede af en pandemi, og midt i det hele vil sygeplejerskerne strejke?

»Vi har ikke udtaget nogen til konflikt fra landets coronaafsnit eller kræftbehandlingsområdet. Men det er klart, at det vil kunne mærkes i kommuner og i regioner. Det er en enorm vanskelig situation,« siger Grethe Christensen.

Nødberedskab skal forhandles først

Dansk Sygeplejeråd har udtaget ti procent af medlemmerne til konflikt, og det første, der skal ske, er, at Dansk Sygeplejeråd mødes med arbejdsgiverne i regionerne og kommunerne og aftaler nødberedskab. Dette kan få stor betydning for en eventuel strejkes effekt. Da der var konflikt i 2008 kom det frem, at nødberedskabet stort set svarede til den daglige bemanding, hvorfor sygeplejerskernes strejke reelt havde ret lille effekt.

»Det siger jo en hel del om vores sundhedsvæsen og vores medlemmers arbejdsvilkår, at et nødberedskab ligger så tæt op af den daglige bemanding,« siger Grethe Christensen, som opfordrer regionerne og kommunerne til at gå med i en fælles appel til Folketinget og regeringen om at hæve den lønramme, de kan forhandle om.

Hvad er sandsynligheden for at indgå en aftale, som dine medlemmer vil acceptere og stemme for uden indblanding fra Christiansborg?

»Det er svært at sige. Jeg tror, at det generelle lønniveau skal hæves, før sygeplejerskerne føler, at de får den anerkendelse, de efterspørger,« siger Grethe Christensen.

Kan det lade sig gøre, hvis regeringen ikke hæver lønrammen?

»Det bliver ikke let. Jeg vil nødig lægge mig fast på noget. Nu har vi varslet konflikt, og så har vi i hvert fald lagt pres på.«