Et fælles forskningsprojekt mellem Teknologisk Institut og Den Europæiske Rumfartsorganisation (ESA) vil gøre fremtidige rumrejser mere selvforsynende gennem 3D-print-teknologi.

Det oplyser Teknologisk Institut i en pressemeddelelse.

Projektet har til formål at muliggøre, at månestøv, også kaldet regolit, kan omdannes til metalpulver, der både kan lede strøm og bruges som blæk i 3D-printere, der kan printe elektronik og reservedele.

- Målet med projektet er at kunne reducere kommende månemissioners afhængighed af forsyninger fra Jorden ved at kunne fremstille elektronik og reservedele på selve missionen, fremgår det i pressemeddelelsen.

En af de problemstillinger, der er meget fokus på, når det kommer til fremtidige rummissioner til Månen og Mars, er, at det er meget dyrt at transportere materiale frem og tilbage.

Det forklarer Christian Dalsgaard, der er seniorkonsulent på Teknologisk Institut.

- For hvert ekstra kilo udstyr, der skal transporteres, kræver det yderligere 15 kilo brændstof bare at få det ud i rummet, siger han til Ritzau.

- Så hvis man kan bruge det resterende månestøv til at lave 3D-print af elektronik og udstyr på selve missionen, vil det ikke være nødvendigt at skulle medbringe samme mængde udstyr og reservedele fra Jorden, siger han.

På den måde ville der spares en masse tid og penge på både brændstof og transporttid.

Månestøv indeholder cirka 45 procent ilt, der er kemisk bundet til mineraler. Ved at opvarme det til en temperatur på mellem 800 og 1000 grader kan ilten udvindes til vejrtrækning og raketbrændstof.

Forskningsprojektet har fokus på, hvordan man effektivt kan bruge de resterende 55 procent.

- Hvis man kan konvertere den resterende del af støvet til printbart materiale, åbner det nogle helt nye døre for fremtidige rummissioner, siger Christian Dalsgaard.

Ifølge ham bør den næste generation af robotter være så langt fremme i udviklingen, at de ville kunne udføre rummissioner uden astronauter.

- Men i første omgang kommer det nok primært til at have indflydelse på rummissioner, hvor der skal sendes astronauter afsted, siger han.

Han fortæller, at Teknologisk Institut har indgået en 14-måneders aftale med ESA, hvor teknologien skal testes og demonstreres.

- Efterfølgende vil vi så skulle se, at det kan fungere i praksis på en af de første rummissioner med astronauter.

Han tilføjer, at det ikke er urealistisk, at der i 2040 vil blive opstartet programmer, hvor der med jævne mellemrum skal sendes turister og astronauter til både Månen og Mars.

Projektet har allerede modtaget over 150.000 euro i støtte af centrale aktører i rumindustrien, herunder producenter af rumteknologi og leverandører af det kunstige og af-iltede månestøv til forsøgene.

/ritzau/