Det er den sidste dag i kalendervinteren, foråret står for døren, og alligevel er der ingen grund til at juble over, at vi nu går mod lysere og varmere tider.

For bare få hundrede kilometer borte, i vores egen europæiske baghave, falder soldater og civile i den største væbnede konflikt på dette kontinent siden Anden Verdenskrig.

I aftes var en fem kilometer lang kolonne af russiske militærkøretøjer i gang med at omringe den ukrainske hovedstad, Kiev, hvor de hårdt prøvede indbyggere i vid udstrækning søger beskyttelse i kældre eller på metrostationer – ofte bevæbnet med håndvåben eller hjemmelavede molotovcocktails.

Du kan holde dig helt opdateret på den dystre og yderst dynamiske situation på vores liveblog her.

I vores overblik lægger vi ud med netop Ukraine.

Dansk familie laver brandbomber i Ukraine

»Der er ikke noget juridisk til hinder for, at man kan rejse til Ukraine og være en del af konflikten på ukrainsk side.«

Sådan lød det søndag fra statsminister Mette Frederiksen (S), og flere herboende har taget konsekvensen.

En af dem er danske Nicolaj Rode, der søndag befandt sig i Ukraine nær grænsen til Polen sammen med sin ukrainskfødte hustru og parrets to døtre på 10 og 13 år.

»Vi sidder og snakker om, hvordan vi skal stykke en molotovcocktail sammen, så den sidder fast på tøjet og brænder ind. Og at man ikke skal kaste den på dem, men foran dem, så flasken går i stykker,« fortæller Nicolaj Rode.

Byen, som familien befinder sig i, er blevet midlertidigt hjem for tusindvis af flygtninge på vej mod Polen.

»Man sidder lidt i saksen og kan ikke rigtig komme nogen steder. Så vi føler, at vi bliver nødt til at forskanse os,« fortsætter han.

Derfor forbereder han også sin familie på det værst tænkelige. Eksempelvis, hvordan man forsvarer sig selv med en molotovcocktail.

»For at være helt ærlig er jeg pissebange for, hvad de kan finde på. Så vi er lidt der hvor, hvis man ser en russer, så dræb ham. For hvis du ikke gør det, så dræber han måske dig,« siger Nicolaj Rode.

Du kan læse historien på TV 2 her.

I Kiev var indbyggere søndag i fuld gang med at fremstille molotovcocktails – primitive flaskebrandbomber – til brug mod de russiske invasionstropper.
I Kiev var indbyggere søndag i fuld gang med at fremstille molotovcocktails – primitive flaskebrandbomber – til brug mod de russiske invasionstropper. Mikhail Palinchak/EPA/Ritzau Scanpix

Tyskland vil bruge mere på forsvaret end Rusland

Tyskland står over for en voldsom militær oprustning, der vil sætte sig afgørende spor i europæisk sikkerhedspolitik. De lovede investeringer er så enorme, at Tysklands forsvarsbudget i fremtiden vil blive større end Ruslands.

»Fra nu af vil vi investere mere end to procent af bruttonationalproduktet i vores forsvar – år efter år,« sagde den tyske forbundskansler, Olaf Scholz, i en tale til den hasteindkaldte tyske Bundestag.

De præcise omstændigheder omkring de 750 milliarder ekstra oprustningskroner står ikke helt klart efter talen. Men uanset hvad er det en markant tysk kovending, der naturligvis kommer på baggrund af den eskalerende situation i Ukraine.

»Det er en af de største ændringer i tysk sikkerhedspolitik efter Anden Verdenskrig,« siger den mangeårige kender af tysk politik og direktør i Tænketanken Europa Lykke Friis til Politiken.

»Scholz rykker simpelthen tysk udenrigs- og sikkerhedspolitik. Han indikerer, at Tyskland nu skal være klar til at bruge magt – vel at mærke militær magt«, fortsætter Lykke Friis.

Læs også Kristian Mouritzens analyse af den historiske dag for Europa.

Søren Pind, der her er fotograferet i 2011 på folkemødet på Bornholm, er i den grad kommet på kant med klippeøens eneste tilbageværende avis.
Søren Pind, der her er fotograferet i 2011 på folkemødet på Bornholm, er i den grad kommet på kant med klippeøens eneste tilbageværende avis. Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix

Derfor stopper Søren Pind med at skrive for bornholmerne

Den tidligere Venstrepolitiker Søren Pind er bornholmer i hjertet. Men nu har han fået nok af klippeøens eneste dagblad, Bornholms Tidende, og stopper som skribent for avisen.

Søren Pind har på Facebook begrundet sin opsigelse med, at han i stigende grad står »uforstående« over for chefredaktørens linje. Uenigheden bunder blandt andet i en række ledere forfattet af Kristoffer Gravgaard, som har været chefredaktør i et halvt års tid.

I en leder med titlen »Bornholm skal undgå striden om Ukraine« argumenterer chefredaktøren for, at Bornholm ikke skal skubbes forrest i en værdipolitisk kamp mod Rusland.

Derudover er Bornholms Tidende midt i en transformation fra at have været »Venstres organ«, som det hedder i avisens vedtægter, til at være »hele Bornholms dagblad«.

Søren Pind uddyber over for Berlingske, at opsigelsen skyldes, at han ikke føler sig »i overensstemmelse« med avisen. Han mener, at der særligt på lederplads er sket en »fuldstændig forandring« fra tidligere chefredaktører på avisen.

»Pludselig er man sympatisk indstillet over for Enhedslisten. Det virker også på mig, som om man nærmest begynder at antyde, at Bornholm skal være neutral i hele spørgsmålet om Ukraine, og man udtrykker en skepsis over for amerikanske tropper,« siger Søren Pind:

Du kan læse historien i Berlingske her.

CO₂-afgift i landbruget kan føre til konkurser

»Beregningerne er i modstrid med grundlæggende jordbrugsøkonomisk teori. Det er et meget alvorligt problem, og man kan ikke tillade sig at regne på den måde.«

Sådan lyder den hårde dom over beregninger fra Det Økonomiske Råd af en CO₂-afgift for dansk landbrug. Dommen fældes af Alex Dubgaard, lektor emeritus ved Fødevare- og Ressourceøkonomi på Københavns Universitet.

Problemets kerne er, at vismændenes rapport giver et bud på landbrugets driftstab som følge af en CO₂-afgift.

Men ligeså vigtigt for de politiske beslutningstagere er det at vide, hvor meget landbrugsjorden taber i værdi. Det kan vismændenes model bare ikke beregne, siger Alex Dubgaard:

»Konsekvensen er, at man ikke får det rigtige værditab for landbruget. Og hvis man får et stort kapitaltab i landbruget, vil sikkerheden for landbrugets gæld være stærkt reduceret, og det vil føre til konkurser og ramme underleverandører og finanssektoren, som mister en del af deres lån.«

Du kan læse hele historien i Berlingske her.

Den tidligere radikale udenrigsminister Martin Lidegaard finder det uproblematisk, at han været centralt engageret i udarbejdelsen af plottet  i den nye sæson af DRs politisk orienterede dramaserie »Borgen«.
Den tidligere radikale udenrigsminister Martin Lidegaard finder det uproblematisk, at han været centralt engageret i udarbejdelsen af plottet  i den nye sæson af DRs politisk orienterede dramaserie »Borgen«. Mathias Svold

Lidegaard om sit »Borgen«-engagement: »Helt uproblematisk«

Det radikale folketingsmedlem og tidligere udenrigsminister Martin Lidegaard løfter nu mere af sløret for sit ret centrale engagement i udarbejdelsen af den nye sæson af DRs populære dramaserie »Borgen«.

For ikke blot fik Lidegaard ideen til det grundlæggende plot om et stort oliefund i Grønland. Han kom også til at fungere som faglig konsulent for manuskriptforfatteren Adam Price, men fik total mundkurv på indtil sæsonpremieren for nylig.

Om sin konsulentfunktion siger den tidligere udenrigsminister blandt andet:

»Det kunne for eksempel være i situationen med den amerikanske ambassadør (i afsnit to), hvor jeg har set på, hvordan en amerikansk ambassadør kunne formulere sig i sådan en situation med forskellige scenarier, som »Borgen«-holdet har kunnet arbejde videre med.«

Martin Lidegaard svarer også på, om det ud fra en politisk betragtning har været vanskeligt at være tilknyttet en tv-serie:

»Vi har tænkt meget nøje over min involvering. Først og fremmest skal vi huske på, at det jo er fiktion. Selve det at få ideen til grundplottet synes jeg er helt uproblematisk. Det er ikke meget sandsynligt, at der skulle blive fundet olie i Grønland, men det er heller ikke umuligt. Men det er fiktion,« siger Martin Lidegaard og understreger, at han kun har hjulpet med »selve det internationale plot«.

DR har interviewet, som du kan læse her.

Det sker i dag

Det kommer jo til at handle utroligt meget om Ruslands overfald på Ukraine. Blandt andet er der indkaldt til hastemøde i FNs sikkerhedsråd, og der er planlagt forhandlinger mellem Rusland og Ukraine på grænsen til Belarus. Følg med på Berlingske.dk og i livebloggen her.

Kl. 12 offentliggør FNs klimapanel IPCC en ny og omfattende rapport om, hvordan klimaforandringerne påvirker mennesker, regioner og biologi.

Det er 100 år siden, Egypten blev uafhængig af det britiske protektorat, men først 18. juni 1956 var alle britiske tropper ude af landet.

Ny rapport fra Etisk Råd: Når vi rammes af sygdom, er det afgørende, at vi mødes med omsorg. Det lyder som en selvfølge, men alligevel kniber det i sundhedsvæsenet.