Danmark vil bygge 70 fængselspladser i Nigeria, så vi aldrig igen skal have en etbenet formodet pirat siddende i byretten

For to uger siden offentliggjorde de to ministerier, Udenrigs- og Forsvarsministeriet, at der skulle sendes 175 millioner kroner til antipirateri-indsatsen i Vestafrika. Siden da har der været mystik om, hvad pengene egentlig skulle gå til. Men ikke længere.

For at undgå flere pirater i Københavns Byret vil Danmark nu se nærmere på muligheden for at opføre fængselspladser i Nigeria eller Togo. Forskere, der kender området, er bekymret for, om Danmark kommer til at stå med de samme problemer, som vi fik, sidst Danmark byggede fængsler i Afrika Fold sammen
Læs mere
Foto: Nichole Sobecki
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Den 7. januar rullede en etbenet pirat og diplomatisk hovedpine ind i Københavns Byret og forklarede, hvorfor han selv mente, han nu sad her. Flere tusind kilometer fra sit hjem i Rivers State i Nigeria og fem nu afdøde kammerater fattigere.

Han fortalte, hvordan han var sprunget i vandet, havde fået benet i klemme i en propel, og da han vågnede var benet væk. Danske soldater fortalte til gengæld, hvordan de sidst i november havde mødt ni formodede pirater i ildkamp i Guineabugten, og at den nu etbenede formodede pirat var den sidste i Danmarks varetægt, efter at fem var døde i konfrontationen og de tre resterende er blevet løsladt med tiltalefrafald.

Nu ønsker den danske regering ham til Kosovo. Eller endnu bedre, tilbage til Nigeria. I hvert fald er ønsket, at hverken han eller andre formodede pirater skal afsone eller retsforfølges i Danmark. Og det nærmere Danmark sig nu en løsning på.

Bag den løsning står en øget bevilling på 175 millioner kroner, som Danmark allerede har sat af til at komme piratproblemerne i Vestafrika til livs.

Berlingske kan nemlig nu løfte sløret for, at en god del af de penge, der fremover skal bruges på at bekæmpe pirater i Vestafrika, er sat af til 70 fængselspladser i enten Nigeria eller Togo. Det fremgår af en endnu ikke offentliggjort rapport, Berlingske har set, som Udenrigsministeriet og Forsvarsministeriet har udarbejdet. Heri redegør de to ministerier for, hvad de 175 millioner kroner skal bruges på.

Og de skal altså blandt andet bruges på fængselspladser. Enten ved at Danmark donerer penge til at at modernisere en allerede eksisterende fængselsfløj, hvor fremtidens dømte pirater kan sidde, eller ved at der opføres en helt ny fængselsfløj.

Det ligger dog allerede fast, at det er FNs organisation til bekæmpelse af organiseret kriminalitet og narkotika, UNODC, som skal stå for at undersøge de nuværende fængselsforhold. Og senere drive fængselspladserne.

»En vurdering af muligheden for forbedringer af fængselsforholdene i lande i regionen er en naturlig fortsættelse af denne indsats og en forudsætning for et effektivt regionalt og internationalt samarbejde fremadrettet,« lyder det fra Udenrigsministeriet i en mail til Berlingske.

Det er en logisk konsekvens af den indsats mod pirateri, som Danmark og andre donorer arbejder på i området omkring Guineabugten, siger Jessica Larsen, post.doc. og forsker i pirateri og maritim sikkerhed ved DIIS – Dansk Institut for Internationale Studier:

»Egentlig bør man spørge, hvorfor det først sker nu, og hvorfor UNODC og aktørerne i området, herunder Danmark, ikke tidligere har sørget for, at de her mennesker kan få en ordentlig rettergang og efterfølgende afsoning,« siger hun.

Siden 2013 har der eksisteret en aftale de lokale lande imellem om at forbedre de lokale stater i Guineabugtens evne til at overvåge, hvad der sker til søs og sende kystvagter eller søværnet ud for at inspicere eventuelt mistænkelige både. Derfor har donorer herunder Danmark siden da trænet lokale myndigheder i at boarde, tilbageholde og bevisindsamle.

»Og så giver det sig selv, at det næste skridt er retsforfølgelse og derefter også at nogen kommer i fængsel,« slutter Jessica Larsen.

Danmark, en global fængselsinspektør

Der er i øjeblikket fokus på Danmarks forhandlinger med Kosovo om opførelsen af 300 fængselspladser til kriminelle, vi ikke ønsker i Danmark. Danmark har også tidligere deltaget i opførelsen af to fængsler ved Afrikas Horn i samarbejde med netop UNODC.

Det skete i forlængelse af, at Danmark i årene 2008-2014 deltog i en piratmission, der skulle hindre især somaliske pirater i at angribe handelsskibe i området.

Men udgangspunktet for de to fængselsprojekter er så langt fra hinanden, at det kan være svært at sammenligne, siger Katja Lindskov Jacobsen, som forsker i maritim sikkerhed og pirateri ved Guineabugten hos Center for Militære Studier ved Københavns Universitet, og som også fulgte fængselsarbejdet i Østafrika tæt:

»Der er meget stor forskel på Somalia og Nigeria. Det ene, Somalia, er en failed state med en relativt lille befolkning, og det andet, Nigeria, er en meget stærk stat, som også er Afrikas mest folkerige. Derfor er dialogen med Nigeria også vidt forskellig fra den, vi havde med overgangsregeringen i Somalia«, siger Katja Lindskov Jacobsen.

Derudover blev der først bygget fængsler i Somalia, da man havde dømt en masse pirater, som nu fyldte godt op i fængslerne på Seychellerne, mens det endnu ikke er alle lande i Vestafrika, som har en lovgivning mod pirater, og de eneste to domme for pirateri, der er faldet i området, er fra i sommer.

»Vi har ikke lige nu over hundrede pirater i et fængsel, som vi nødt til at finde en løsning på med det samme«, siger hun.

På trods af forskellighederne står Danmark nu over for mange af de samme udfordringer, som vi gjorde ved Afrikas Horn, siger Katja Lindskov Jacobsen.

For Danmark har ansvar for de ting, vi opfører, og for de pirater vi eventuelt i fremtiden vil udlevere til retsforfølgelse.

I Somalia er der i løbet af de otte år, der er gået, siden de to fængsler stod færdige, blandt andet fundet børnesoldater blandt fangerne, på trods af, at fængslet blev opført for at huse voksne pirater. En mand døde under uafklarede omstændigheder i fængslets varetægt, og i over et år var der ikke rent drikkevand i fængslet.

Men derudover er den største udfordring, vi står over for denne gang, at vi risikerer at stå med ansvaret for mennesker, der dømmes i løbet af de kommende fem år, hvor Danmark er engageret i Vestafrika, siger Katja Lindskov Jacobsen:

»Vi skal finde en måde at svare på, hvordan vi sikrer, at pirater sidder under ordentlige forhold, hvis de bliver idømt eksempelvis 12 års fængsel, sådan som vi så i Nigeria juli 2021. Det netop offentliggjorte program udløber jo i 2026, det gør fængselsstraffe ikke nødvendigvis.«

En bekymring, som det danske udenrigsministerium i øvrigt deler, fremgår det af programmet for, hvordan de 175 millioner kroner skal bruges i området, som Berlingske har set. I en mail til Berlingske ddybber ministeriet:

»Der er mange vinkler, der skal overvejes i forbindelse med evt. dansk støtte til forbedring eller nyopførsel af afsoningsfaciliteter i regionen, og derfor er der i tredje fase af det maritime sikkerhedsprogram også indlagt tid til at se nærmere på fængselsforholdene i Nigeria og/eller Togo og analysere forskellige muligheder for dansk støtte til forbedringer. Tidligere erfaringer fra både Danmark og den implementerende partner (UNODC) vil naturligt være et vigtigt element i den proces.«

Fængselskammerater

Netop på grund af de mange udfordringer, Danmark kan risikere at stå over for, er den første fase i fængselsprojektet i Nigeria en undersøgelse af de nuværende forhold.

Den skal kortlægge, om menneskerettighederne allerede nu bliver overholdt i de eksisterende fængsler, om der i de nye fængselsafdelinger kan sikres adgang for internationale observatører, og om Danmark kan få andre stater med ombord, som vil være med til at betale for fængselspladserne.

Det at Danmark kan få andre donorer med ombord for at opføre fængselspladser er afgørende, siger kilder i Udenrigsministeriet og bakkes op af Katja Lindskov Jacobsen:

»Det er ikke bare et spørgsmål om at dele regningen. Det er også et spørgsmål om at stå flere med de udfordringer, der måtte komme,« siger hun og tilføjer, at i Somalia lykkedes det at få andre donorer med på at bygge fængsler. Dengang bidrog både Storbritannien, USA og Holland ud over Danmark til opførelsen af de to fængsler, mens Norge og Sverige bidrog med undervisning af fængselsvagter samt monitorering af vilkårene i fængslerne.

Jessica Larsen mener, der er stor sandsynlighed for, at andre donorer melder sig klar under fanerne i fængselsopbygningen:

»For de stater, der ligesom Danmark har interesse i at skabe sikkerhed til søs i Guineabugten, har også en interesse i, at fængsling sker regionalt. Det vil sige, at landene i området selv samarbejder om piratbekæmpelse, fordi det er grænseoverskridende kriminalitet. De skal selv tage ejerskab over processen, og så hjælper vi med kapacitetsopbygningen«, siger hun og uddyber:

»Der har allerede været nogle sager om pirateri i området, så hvis vi kan få gang i retsforfølgelsen, og hvis vi kan sikre nogle ordentlige fængselsforhold, så vil andre lande også have større incitament til at sende krigsskibe med antipiraterimandater, fordi man ved, at der faktisk er en stat, som er villig til at tage piraterne og retsforfølge dem.«

Er det her så en nem måde at slippe af med den konkrete tilfangetagne etbenede formodede pirat, der lige nu befinder sig i dansk fængsel? Nej, lyder det fra kilder tæt på processen, som fortæller, at allerede i foråret før Folketinget besluttede, at det danske krigsskib Esbern Snare skulle til Guineabugten, blev der arbejdet fra dansk side på at finde en løsning på at kunne retsforfølge og dømme pirater.

Kommer Danmark i fremtiden til at tage imod flere pirater fra Guineabugten, som vi er ansvarlige for? Ikke hvis arbejdet med fængselspladser i Nigeria eller Togo virker, siger de samme kilder.