I 2023 har vægttabsmedicin taget store dele af verden med storm – ikke mindst Novo Nordisk-produktet Wegovy.Udover enorme summer penge til medicinalindustrien er debatter om sundhed, livsstil, økonomi og ulighed fulgt i kølvandet på det eksplosive medicinsalg.
Alt sammen har ført til, at det anerkendte videnskabelige tidsskrift Science nu har valgt udviklingen af GLP-1-baseret slankemedicin som ‘Årets Videnskabelige Gennembrud’. Det skriver Videnskab.dk.
Bag det store medicinaleventyr ligger årtiers forskning i særligt »slankehormonet« GLP-1 (Glucagon-like Peptide).
Sciences chefredaktør, H. Holden Thorpe, skriver i sin begrundelse, at GLP-1-baseret medicin ganske vist har været brugt siden 2005 imod diabetes 2, men »først da GLP-1-midlet semaglutid blev godkendt (under navnet Wegovy) mod overvægt… gik det for alvor helt amok, og medierne begyndte at referere til medicinen som ‘årtiets medicinske sensation«.
Det er svært at komme uden om Danmark, når man taler om GLP-1.
Ikke alene er det Novo Nordisk, der sidder tungt på det slankemarked, der nu er baseret på hormonet – det er også danske forskere, der i sin tid var med til at opdage det.
»Jamen, det er da herligt,« svarer professor Jens Juul Holst, da Videnskab.dk fortæller ham, at udviklingen af GLP-1-baseret slankemedicin er årets videnskabelige gennembrud i Science.
Jens Juul Holst har vundet flere priser og udmærkelser for sin opdagelse af GLP-1 i 1986 og de årtiers forskning, han har bedrevet siden. Derudover har han som konsulent for Novo Nordisk været en del af udviklingen af deres populære produkter.
»GLP-1 har en virkning på insulincellerne i bugspytkirtlen. Det får dem til at lave mere insulin. Det betyder, at hvis blodsukkeret er for højt, så kan GLP-1 hjælpe med at regulere det,« forklarer Jens Juul Holst, der er professor på Biomedicinsk Institut på Københavns Universitet og desuden tilknyttet Novo Nordisk Foundation Center for Basic Metabolic Research.
Men »hormonet har også en virkning på nogle nerveceller i centralnervesystemet, der har forbindelse til appetitten og hjernens belønningssystem. Så hvis man er sulten, kan man faktisk dæmpe appetitten ved at give GLP-1,« siger han.
Sciences chefredaktør, H. Holden Thorpe, skriver i sin udvælgelse af årets gennembrud:
»Trods alle sine muligheder har GLP-1-agonister (agonister er stoffer, der binder sig til receptorer i kroppen, red.) rejst flere spørgsmål, end de har besvaret – et adelsmærke for et sandt gennembrud.«
Han nævner blandt andet, at slankemedicinens pris og tilgængelighed er et problem. Den problemstilling diskuteres også herhjemme i Danmark, hvor stoffet anklages for at puste til uligheden mellem rig og fattig.
For eksempel kunne Ugeskrift for Læger i juni fortælle, at »der sælges fem gange så meget Wegovy i Gentofte som i Jammerbugt, når man tager højde for forekomsten af svær overvægt.«
Jens Juul Holst er dog fortrøstningsfuld, fordi prisen »utvivlsomt« vil falde i takt med konkurrencen på markedet.
Han er generelt træt af den modstand mod stoffet, han mener, dominerer i dele af debatten.
»Der er nogle latterlige reaktioner, hvor de, der sidder på de offentlige pengekasser, forsøger at nedgøre de her stoffer og deres værdi og siger, at man skal prøve og gøre alt muligt andet, før man bruger dem. Det siger de, fordi de simpelthen ikke har råd til at betale for det,« mener han.
»Stofferne er effektive, og de nedsætter både dødelighed og de alvorlige komplikationer ved overvægt og sukkersyge. Det er jo nu et faktum. Derfor er det rimeligt, at befolkningen stiller sig op og siger: ‘Vi vil fandeme have det her!’«