I januar pensionerede Norge F-16-flyene fra 1980erne. Efterhånden har landets forsvar så mange splinternye F-35-kampfly, at de kan klare landets opgaver i luftrummet. Imens venter Danmark fortsat på, at det første af de 27 F-35-fly, vi har bestilt, lander på dansk jord.
Samme måned udstationerede Sverige endnu flere soldater på den store ø Gotland i Østersøen. De skal forsvare øen i tilfælde af russiske angreb, da Gotland ligesom Bornholm har en central og udsat placering.