Danmark halter langt efter med forskning i demens: »vi har sat os helt ud på sidelinjen«

Selvom behandling af demens koster mere end hjerte-karsygdomme og kræft tilsammen, forskes der markant mindre i hjernen herhjemme. Særligt, når man sammenligner med vores naboer i Norge og Sverige, der blandt andet har øget deres forskning i Alzheimers med 500 og 650 procent.

Demens
Arkivfoto. De direkte omkostninger ved demens vurderes til at løbe op i 24 milliarder kroner årligt. Fold sammen
Læs mere
Foto: Linda Kastrup

De seneste par år har alle befolkningsfremskrivninger stort set været enige om et faktum: at vi bliver markant flere ældre i fremtiden, og at det primært er de allerældste, vi bliver flere af.

Med alderdom følger sygdomme som demens unægteligt, og i dag er udfordringerne med demens allerede store. Alligevel halter Danmark langt efter vores nabolande i forskning og forebyggelse af hjernesygdommen.

Det fælleseuropæiske forskningssamarbejde JPND har opgjort forskningsinvesteringer i hjernesygdomme i 20 lande, og ser man alene på de nordiske lande, faldt investeringerne i Danmark fra 2011 til 2016, mens de steg i både Norge, Sverige og Finland.

»Danmark halter – i strid med anbefalinger fra WHO og OECD – langt bagefter vores nabolande på området,« siger direktør i Alzheimerforeningen Nis Peter Nissen til Ritzau og tilføjer over for Berlingske:

»Det skyldes, at man i Danmark har valgt ikke at øremærke midler til demensforskning,« siger han.

Den vurdering bakkes op Gunhild Waldemar, der er professor og leder af Nationalt Videnscenter for Demens.

Når det kommer til større puljer til forskning i Alzheimer, er investeringen steget med henholdsvis 500 og 650 procent i Norge og Sverige, mens den er faldet med et par procent herhjemme.

»Danmark spiller fedtspil«

Direktør i Alzheimerforeningen Nis Peter Nissen er bange for, at udgifterne til demens vokser os over hovedet, hvis ikke Danmark snart tilfører midler til forskningen, som mange andre lande har gjort.

“Demens er en af de allerdyreste sygdomme, vi har, fordi man i den sidste fase af demens ikke kan klare sig selv og har brug for hjælp 24 timer i døgnet. Hvis ikke vi får forskning i, hvordan vi kan forebygge demens eller bremse det, så det ikke når at udvikle sig til svær demens, så får vi en meget stor økonomisk udgift de kommende år. Og det er vores vurdering, at det danske velfærdssamfund får meget svært ved at håndtere den regning,« siger Nis Peter Nissen.

Danmark fik i 2018 sin første strategi, der sætter retning for behandling og forskning i demens til 2025. Strategien får stor ros fra Alzheimerforeningen, der mener, den kan måle sig med nogle af de bedste i verden. Men den kan ikke stå alene:

»Danmark har nogle styrkeområder, når det kommer til forebyggelse af demens, fordi vi har en meget stærk registerforskning. Derfor er det katastrofalt, at Danmark ikke investerer tilstrækkeligt med midler i forskningen. Jeg synes, Danmark spiller fedtspil. Ikke engang på midtbanen – vi har sat os helt ud på sidelinjen,« siger Nis Peter Nissen.

Alzheimerforeningen opfordrer Folketingets partier til i næste finanslov at øge investeringerne i forskning i demens.

Op mod 90.000 danskere lider i dag af demens.