Godmorgen og velkommen til en kølig novemberdag, hvor solen såmænd godt kan titte lidt frem - men som alligevel vil blive formørket for mange danskere.

For efter langt over tre måneders herligt fravær er der fra i dag næppe nogen vej uden om atter at stikke et par mundbind i lommen.

I lyset af de seneste ugers kraftigt stigende smittetal bliver »mundbleen« fra i dag nemlig genindført i den kollektive trafik og i detailhandlen. Der er med andre ord ingen vej uden om at formumme sig bag maske, hvis man skal en tur ned til bageren, et smut i Irma eller rejse med metro, bus eller tog.

Samtidig udvides antallet af steder, hvor man skal vise coronapas for at få adgang, herunder hos frisører, på statslige arbejdspladser og ved besøg på plejehjem.

Yderligere nedsættes varigheden af coronapasset, så et negativt testsvar fra en pcr-test kommer til at give coronapas i 72 timer mod før i 96 timer, mens et negativt testsvar fra en lyntest nu kun giver coronapas i 48 timer i stedet for 72 timer.

På den baggrund får de lige du seneste danske coronatal her:

500 procent mere smitsom?

En del vil nok mene, at de nye restriktioner giver ekstra god mening i lyset af fremkomsten af den efter alt at dømme usædvanligt smitsomme og bekymrende omikronvariant af coronavirus, der allerede er opdaget i mindst 13 lande på kloden, herunder Danmark.

I en større oversigtsartikel forsøger denne skribent at svare på de mest presserende spørgsmål, du måtte have på læben om den nye variant:

Er omikron farligere end delta, vil vaccinerne prelle af på den, og vil det på baggrund af de skærpede restriktioner, som flere lande nu indfører, være for risikabelt at bestille sin skiferie nu?

Endvidere forsøger vi at besvare følgende spørgsmål: Er det virkelig sandt, at den nye variant er hele 500 procent mere smitsom end den i forvejen højsmitsomme deltavariant?

Du kan læse historien her.

Så mange studiepladser rykker til provinsen

Danmarks hovedstad kommer efter alt at dømme til at skulle vinke farvel til mange tusind studiepladser i de nærmeste år.

Ifølge aftalen »Flere og bedre uddannelsesmuligheder i hele Danmark« skal uddannelsesinstitutioner i hovedstadsområdet nemlig flytte fem-ti procent af studiepladserne til provinsen. Gør de ikke det, skal de i stedet dreje nøglen om på fem-ti procent af pladserne frem mod 2030.

På Københavns Universitet drejer det sig om op mod 1.590 pladser, på CBS om 628 pladser og lukning af hele seks studier, og på Københavns Professionsskole står man til at skulle udflytte 550 pladser.

Vil du have dagens vigtigste historier direkte i ørerne, så lyt til Morgenposten – Berlingskes nyhedsoverblik:

Følg Morgenposten på mobil

24syv

Apple

Spotify

Android

Formanden for Danske Unversiteter, DTU-rektor Anders Bjarklev,  har betegnet det som »landsskadelig virksomhed« og i det hele taget undrer han sig over, at »man som kriterium for at skalere uddannelser op eller ned vælger at kigge på deres geografiske placering.«

Uddannelses- og forskningsminister Jesper Petersen (S) har svært ved at genkende kritikken og udtaler blandt andet:

»Nu er vi i gang med en proces, som et stort politisk flertal bakker op om. Nemlig at skabe flere og bedre uddannelsesmuligheder på tværs af landet.«

Berlingskes Jens Ejsing har historien, og du kan læse den her.

Sexismesag koster museumsleder jobbet

En leder på kunstmuseet Arken i Ishøj fratræder, efter at 20 anonyme medarbejdere har klaget over et »psykisk terroriserende« arbejdsmiljø.

»Den pågældende fratræder efter gensidig aftale sin stilling på Arken den 31. marts 2022,« siger direktør Christian Gether i en skriftlig udtalelse til Jyllands-Posten.

Direktøren ønsker ikke nærmere at begrunde afskedigelsen.

Men fratrædelsen sker, efter at 20 anonyme medarbejdere via en advokat den 19. november sendte et brev til bestyrelsen og ledelsen.

Her klagede de over et »psykisk terroriserende« arbejdsmiljø præget af trusler, nedsættende og sexistiske bemærkninger, manipulation og ligegyldighed over for stress og generel trivsel. Klagen var rettet mod en leder i laget lige under direktør Christian Gether.

»Vi har ikke længere tillid til de interne procedurer for sikring af arbejdsmiljø på museet. Disse har konsekvent været nedprioriteret og misligholdt,« lød det blandt andet som forklaring på, hvorfor de havde valgt at gå til bestyrelsen.

Du kan her læse mere om sagen i Jyllands-Posten.

Haarder fyrer bredside af mod Støjbjerg og statsministeren

Hvorfor lagde tidligere integrationsminister Inger Støjberg (V) sig ikke bare ned og sagde undskyld, da ombudsmanden kaldte hendes administration for »særdeles« kritisabel?

Og hvorfor tog den nuværende statsminister og hendes departementschef ikke et ansvar i minksagen?

De spørgsmål stiller en sand politisk veteran, forhenværende minister Bertel Haarder (V), i et debatindlæg, der næsten kun kan opfattes som en mindre bredside mod de to markante kvinder i dansk politik.

Hvis Inger Støjberg bare havde sagt undskyld, kunne det have »sparet samfundet for et måske trecifret millionbeløb,« fastslår Haarder, der erindrer sig en episode i sin egen tid som undervisningsminister:

»En erfaren statsrevisor, Bernhard Baunsgaard (R), trak mig engang til side, efter at statsrevisorerne offentligt havde kritiseret bogføringen på Danmarks Tekniske Universitet. »Vi ved godt, du som minister ikke har haft noget med det at gøre, men vi har jo kun dig at holde os til, og du er jo den, der kan og skal rette op på det!« Han havde ret. Sådan fungerer det parlamentariske demokrati. Derfor bør enhver skandaleramt minister tage ansvar og ikke skyde skylden på andre.«

Debatindlægget kan du læse i Berlingske her.

Klimakrav tvinger danske olierederier i fusion

Milliardunderskud, investorflugt og klimakrav har sat gang i et globalt fusionsdrama blandt verdens største olierederier, som har flere danske topchefer i en absolut hovedrolle.

Rederierne, der blandt andet tæller firkløveret Maersk Tankers, Hafnia, Norden og Torm, er især tvunget til at blive større, fordi de skal have råd til at blive grønnere.

»Vi går ind i en grøn fremtid, hvor der skal investeres i nye skibe og teknologi. Der vil en større platform stå bedre til at omstille sig. Det bliver vanskeligere for de små,« siger Mikael Skov, topchef i rederiet Hafnia.

I Maersk Tankers bekræfter topchef Christian M. Ingerslev, at branchen er i en svær periode.

»Der er et finansielt pres, fordi tank ikke klarer sig særligt godt. Og så er der et pres fra omverden om, at shippingindustrien skal blive grønnere. Det kræver simpelthen større samarbejder at løse de to udfordringer,« siger han.

Du kan læse historien i Jyllands-Posten her.

Danske Bank indrømmer regelbrud for en kvart million kunder

Danske Bank erkender nu sort på hvidt, at den som landets største finansielle virksomhed har behandlet personlige oplysninger om en kvart million kunder i strid med databeskyttelsesreglerne.

Det fremgår af en ny, uvildig advokatrapport om Danske Banks gældsinddrivelsessag – en sag, som Berlingske og TV 2 har afdækket siden 2020 – der blev offentliggjort tidligere på måneden.

Men trods det åbenlyse brud på reglerne afviser myndigheden på området, Datatilsynet, foreløbig at undersøge sagen.

Forklaringen lyder blandt andet, at Finanstilsynet sideløbende undersøger andre dele af gældssagen, og derfor vil Datatilsynet ikke gå ind i sagen, oplyser Datatilsynet.

Det vækker undren hos eksperter.

»Jeg forstår det helt grundlæggende ikke,« siger Ayo Næsborg-Andersen, lektor ved Syddansk Universitet (SDU) og ekspert i databeskyttelsesreglerne.

»Det er en stor sag, der vedrører mange mennesker, og som har haft direkte negative konsekvenser for mange af de registrerede. Det burde være en principiel sag, som Datatilsynet derfor gik ind i med det samme.«

Thomas Ploug, professor i kommunikation ved Aalborg Universitet med speciale i databehandling, kalder tilsynets passivitet »stærkt kritisabel«.

Du kan læse historien i Berlingske her.