Cityringen har ikke været den økonomiske gevinst for samfundet, som Metroselskabet stillede i udsigt, da det i 2010 bad Transportministeriet og Københavns og Frederiksberg Kommune godkende Cityringen til 25 milliarder kroner.
Det vurderer trafikforskere til DR, som anskueliggør pointen med skuffende passagertal fra Metroselskabet her fire år efter åbningen:
I 2010 forventede Metroselskabet, at 235.000 passagerer ville bruge Cityringen på hverdage.
I 2022 var der i gennemsnit 135.000 passagerer med Cityringen på hverdage.
I 2023 har der foreløbig været 150.000 passagerer i gennemsnit på hverdage.
»Når vi ser de lave passagertal, bliver vi nødt til at stille os selv spørgsmålet, om Cityringen har den værdi, som vi havde regnet med. I de kommende år vil vi formentlig se, at gevinsten er meget lavere end forventet,« siger Ismir Mulalic, lektor i økonomi på Copenhagen Business School, til DR.
Ifølge trafikforskere, som DR har talt med, tyder de lave passagertal på, at mange københavnere ikke nødvendigvis sparer tid på metroen, eller at de simpelthen fortrækker at cykle eller gå gennem byen.
Alligevel skal man ikke undervurdere Cityringens positive effekt, og for eksempel Niels Melchior fra Aalborg Universitet bemærker, at den binder bydele sammen.
Metroselskabets administrerende direktør, Carsten Riis, betoner også, at metroen er en langsigtet investering, som skal gavne kommende generationer.
En ny metrolinje skal ifølge planen forbinde Refshaleøen og den kommende Lynetteholm med resten af København i 2035. Og denne uge har et flertal på Københavns Rådhus besluttet at udvide den nuværende metrolinje til Nordhavn med to nye stop i Ydre Nordhavn.
