Christiania åbner for almene boliger – men de vil selv bestemme, hvem der skal bo i dem

Christianitterne modtager statens store boligtilbud med forbehold. Parterne er især uenige om mængden af almene boliger, der skal bygges på området, og anvisningsretten til dem.

Staten bad Christiania sige ja eller nej til et stort tilbud, der skal bane vej for almene boliger på området. Christianitterne har skudt bolden tilbage på statens halvdel. Niels Ahlmann Olesen

Enkelte beboere joker gerne med, at det formentligt er første gang i den såkaldte fristads historie, at christianitterne har afgivet et svar til staten flere dage før deadline.

Staten bad christianitterne svare senest onsdag på, om de vil acceptere det store boligtilbud, der skal give plads til 15.000 kvadratmeter almene boliger på området – et tiltag, der vil forandre Christiania markant.