Cepos: Der er kraftig udskiftning i top 1 procent

Hvis toppen stak af, hvis det var de samme mennesker, der sad i toppen af fødekæden år efter år, og hvis den økonomiske magt blev brugt politisk, så ville det være et kæmpe problem. Det er bare ikke, hvad tallene viser, lyder det fra Cepos.

skatteserie
Mads Lundby Hansen, cheføkonom i Cepos. Fold sammen
Læs mere
Foto: NIELS AHLMANN OLESEN

Top én procent af de danskere med højst indkomst tjener 8,7 pct. af den samlede indkomst i Danmark. Det tal har været højere historisk set, men gennem de seneste 25 år er de rigestes andel af indkomsten steget kraftigt.

Om det er godt eller skidt, afhænger af øjnene, der ser.

Diskussionen om ulighed minder af og til om en stammekrig med Cepos og Liberal  Alliance på den ene side og Arbejdernes Erhvervsråd og Enhedslisten på den anden. Men faktisk forstår Cepos' cheføkonom, Mads Lundby Hansen, udmærket bekymringerne for, at en elite skulle stikke af fra resten med enorme indkomster og formuer, hvis det veksles til politisk indflydelse og beskyttelse i form af regulering og lovgivning. Forestillingen om en slags permanent herskende klasse.

»Det ville ikke kun være et moralsk problem. Det ville også være et samfundsøkonomisk problem, for der skal være konkurrence også i toppen af samfundet. Det ville være en katastrofe, hvis personer med høje indkomster skærmes for konkurrence via reguleringsmæssige privilegier eller anden beskyttelse« siger Mads Lundbye Hansen.

»Hvis det altså forholdt sig sådan, og det er ikke det, jeg ser i tallene,« siger han.

Når internationale institution som OECD, Verdensbanken og World Economic Forum diskuterer og advarer mod ulighed, er social mobilitet afgørende. Det er vigtigt, at en person fra de nederste indkomstlag kan bevæge sig imod de højeste, hvis personen er dygtig. Og omvendt, at en direktør falder i løn, hvis vedkommende ikke er sine penge værd. Det skal altså være evnerne, der afgør et individs muligheder.

Og så skal man se på individer over tid, og det er ikke de samme individer, der ligger i top en procent år efter år.

»Når vi ser på, hvem der var i top én pct. i 2011, og hvem der er i top én pct. i 2015, så er der blot 45 pct. gengangere. Der er en meget stor mobilitet ud af top én procent,« siger Mads Lundbye Hansen.

En broget flok

Men betyder det så ikke, at de 45 pct., som bliver i top én procent, er en fast elite?

»Jeg kan ikke se, at der noget, der peger i den retning. Over ti år er det kun hver femte, der evner at blive i top én procent. Jeg forestiller mig, at det dels er højtlønnede direktører, som er deres løn værd, dels højtlønnede akademikere og direktører i det offentlige. Jeg kan ikke se, at det skulle være et problem, at eksempelvis departementschefer fastholder deres job gennem flere år,« siger Mads Lundby Hansen.

I det hele taget tegner der sig et billede af en meget blandet og flygtigt sammensat gruppe af mennesker, mener Cepos' cheføkonom.

»Top én pct. er blandt andet dem, der får et enkelt år med en stor bonus. Det kan være en selvstændig erhvervsdrivende, som har et rigtigt godt år og har udviklet et nyt produkt, der sælger rigtigt godt. Så top én procent tager dels nogle længerevarende innovationsgevinster dels et enkelt års succes eller bonus,« siger Mads Lundby Hansen.

En vej op fra bunden

En ting er mobilitet i toppen, men det er vel lige så vigtigt, at der er mobilitet i bunden?

»Der ser vi en endnu større mobilitet. Når vi ser på den gruppe, der lå i gruppen af de 20 pct., som tjente mindst i 2008, så har de i 2017 oplevet en fremgang i indkomst på 132 pct.,« siger Mads Lundby Hansen.

I 2008 ramte finanskrisen, så det kan have betydning for tallene, men Cepos har foretaget samme beregning fra 2005 til 2017, og så har en gennemsnitsperson blandt de nederste 20 pct. oplevet en indkomstsfremgang på 74 pct.

»Og det er uden de studerende. Med de studerende ville det være endnu mere,« siger Mads Lundby Hansen.

Men der er vel også en gruppe, der ikke bevæger sig i bunden?

»Ingen tvivl om det. Der er desværre en gruppe, som sidder fast i kontanthjælp, og dem skal vi gøre mere for. Det handler om at få dem ind på arbejdsmarkedet. Men det vigtigste er, at vores tal viser, man godt kan få et job og få en større indtægt og rive sig fri af bunden. Det er supervigtigt for et velfungerende samfund,« siger Cepos' cheføkonom.