Børnepsykolog om Papes stuearrest-lov: »Det har forældre ikke gjort i 30 år«

Som en del af lovforslaget om psykisk vold skal det gøres ulovligt for forældre at give børn slemme stuearrester, skriver Jyllands-Posten. Men stuearrest er slet ikke et problem i dag, mener børnepsykolog med over 30 års erfaring.

Ny lov skal forhindre forældre i at opdrage deres børn med lange og hyppige stuearrester.
Ny lov skal forhindre forældre i at opdrage deres børn med lange og hyppige stuearrester. (Foto: Ólafur Steinar Gestsson/Scanpix 2017) Fold sammen
Læs mere
Foto: Ólafur Steinar Gestsson

Der findes ganske få tilfælde af børn, som udsættes for »hyppige« og »længerevarende« stuearrester.

Det vurderer privatpraktiserende børnepsykolog Birgit Bruun, der er tidligere lektor i psykologi og har arbejdet med børn siden 1986.

Det overrasker hende, at stuearrest pludseligt tages op på politisk plan.

»Det kan godt være, at det er noget, de diskuterer inde i Justitsministeriet, men det er ikke noget, som jeg hører børn eller forældre bruge. Det er slet ikke et aktuelt problem,« siger Birgit Bruun til Berlingske om det nye lovforslag, som justitsminister Søren Pape Poulsen (K) har fremlagt.

Stuearrest er psykisk vold

Forslaget om at forbyde forældre at straffe deres uartige børn med stuearrest er en del af en større lovpakke om psykisk vold, som Justitsministeriet udarbejdede i starten af januar.

Hensigten er ifølge Søren Pape Poulsen at nedbringe psykisk vold ved juridisk at ligestille volden med fysisk vold. I lovforslaget fremgår det, at »hyppige, længerevarende stuearrester« skal kunne straffes med fængsel i op til tre år, skriver Jyllands-Posten lørdag.

Lovforslaget forventes vedtaget i starten af marts.

Børnepsykolog Birgit Bruun mener, at det er fint, at der laves lovgivning om voldsomme stuearrester, som er et udtryk for psykisk terror og magtudøvelse. De psykiske konsekvenser kan i svære tilfælde forfølge den udsatte langt ud i fremtiden.

»Jeg har haft enkelte sager, hvor kvinder er blevet nægtet udgang, eller deres adfærd er blevet overvåget af deres kontrollerende mænd. Sådan en form for vold påvirker kvinderne lang tid efter, fordi de grundlæggende mister tillid til mennesker og tillid til sig selv. Det er meget indgribende,« siger Birgit Bruun, som understreger, at hun ikke har hørt om stuearrester af børn i sit arbejde.

Hos Børns Vilkår er de via Børnetelefonen blevet kontaktet af børn, som har været udsat for stuearrester. Derfor er foreningen glad for, at den type afstraffelse nu forbydes.

»De børn, der kontakter os med stuearresten som problem, er meget påvirkede af det i lang tid efter. De forstår ikke relevanssammenhængen i, hvad der skete og hvorfor. Det giver dem en overgrebsfølelse og en oplevelse af, at forældrene ikke er der for at passe på dem, men det helt modsatte. Det skaber en følelse af kontroltab og indespærring. Og det går ud over barnets generelle trivsel,« siger Marianne Rasmussen, der til dagligt leder Børnetelefonen, til Jyllands-Posten.

Små stuearrester skader ikke

En række børnefaglige organisationer støtter op om den nye stuearrest-lov. Udover Børns Vilkår gælder det blandt andet Røde Kors og Red Barnet. De ser alle frem til, at stuearrest forbydes, så det ikke længere er muligt for forældre at give lange, hyppige stuearrester, der eksempelvis forhindrer barnet i at deltage i fritidsaktiviteter over en længere periode.

Børnepsykolog Birgit Bruun er enig i, at stuearrest som ekskluderer barnet gennem længere tid, bør forbydes.

»Det kan klart give mening at lave regler om stuearrest under en lovgivning om psykisk vold, så længe der ikke er tale små stuearrester med god hensigt. Det er jo ikke psykisk vold at fortælle sit barn, at det ikke må være udenfor, når det er mørkt,« siger Birgit Bruun.

Netop denne type stuearrest skal loven ikke ramme, fortæller Søren Pape Poulsen til Jyllands-Posten:

»Det er op til en dommer, hvor grænsen går. Så kan der være børnefaglige folk, der har holdninger, men i straffeloven er det grove stuearrester, der har til mål at isolere og psykisk nedbryde barnet. Det kræver en vis grovhed, før bestemmelsen kommer i anvendelse,« siger justitsministeren.

Lovforslaget forventes at blive stemt enstemmigt igennem Folketinget 1. marts.