Der er tilsyneladende en del, der har besluttet sig for at køre i forlystelsesparker tirsdag sen formiddag.

Der er nemlig et "massivt pres" på vejene til og omkring de store forlystelsesparker i Danmark. Det skriver P4 Trafik.

- Vær forberedt på ekstra køretid, lyder det.

På Vejdirektoratets hjemmeside kan man også se, at vejene omkring eksempelvis Legoland i Billund er markeret røde. Det betyder, at der er meget tæt trafik med kødannelse.

Det samme gør sig gældende omkring BonBon-Land i Næstved, hvor der er forlænget rejsetid på op til 30 minutter.

RITZAU