Bevægelse i timerne halter på halvdelen af skolerne

Mere efteruddannelse og større fokus fra kommuner er ifølge Dansk Skoleidræt vejen til mere bevægelse i timer.

En lang skoledag skal brydes op af leg, bevægelse og aktiviteter. Mindst 45 minutter hver dag, lyder lovkravet. Men kun halvdelen af skolerne lever op til det. Emnet sættes på dagsordenen ved en høring torsdag på Christiansborg. (Arkivfoto). Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix Fold sammen
Læs mere

København. Eleverne skal bevæge sig mindst 45 minutter om dagen, så skoledagen ikke kun foregår siddende på en stol.

Det var et af de centrale elementer, da reformen af folkeskolen trådte i kraft for fem år siden.

Men det kniber med at realisere kravet.

Kun 58 procent af skolerne vurderer i en rundspørge, som organisationen Dansk Skoleidræt har lavet, at de lever op til lovkravet.

Det er en tilbagegang i forhold til tidligere år, hvor andelen af skoler, der har opfyldt kravet, har været oppe på 68 procent.

- De seneste tal viser, at udviklingen er stagneret, og at det faktisk går lidt tilbage. Det bekymrer os, siger Bjørn Friis Neerfeldt, generalsekretær i Dansk Skoleidræt.

Kravet om bevægelse i timerne blev indført som en slags kompensation for, at skoledagen blev længere.

Men det er ikke gået helt som ventet på mange skoler.

Det er specielt i udskolingen blandt de ældste elever i folkeskolen, at det halter med at få bevægelse tænkt ind i timerne.

- Det er ikke fordi, de ældre elever ikke har lyst til at bevæge sig. Men de stiller højere krav. Her skal bevægelse ikke bare være leg.

- Hvis det er en matematiktime, så skal bevægelse og aktivitet give mening i den matematiske undervisning. Det stiller store krav til lærerene, siger Bjørn Friis Neerfeldt.

Han mener, at vejen frem blandt andet er at tænke bevægelse ind i læreruddannelsen og sørge for løbende efteruddannelse.

Det skal sikre, at lærerne får idéer og redskaber med hjem til, hvordan de kan indarbejde bevægelse i timerne.

Men det kræver ifølge generalsekretæren også, at skolernes ledelse og ejere - kommunerne - prioriterer området.

Som det er nu, er det i for høj grad overladt til nogle få ildsjæle at bære det igennem, mener han.

Sagen skal torsdag drøftes på en høring på Christiansborg, som Folketingets børne- og undervisningsudvalg står bag.

Kasper Sand Kjær, der er Socialdemokratiets børne- og undervisningsordfører, ser frem til at høre fra kommunerne, hvorfor lovkravet ikke er fuldt implementeret.

- Jeg forventer at blive klogere på, hvad det er for barrierer, man støder på i virkeligheden, når man skal opfylde kravet, siger ordføreren.

Han mener, at kommuner og skoler bør kunne løfte opgaven inden for de nuværende økonomiske rammer.

/ritzau/