Bertel Haarder var manden bag imampakken: »Ikke den mest nødvendige lovgivning, jeg har været med til at gennemføre«

Tidligere kultur- og kirkeminister Bertel Haarder (V) står fuldt og helt bag imampakken, men den manglende effekt af centrale tiltag i lovpakken får ham nu til at nedtone nødvendigheden af det historiske indgreb. Men når »galskaben på den måde var ude i det offentlige, opstår der et politisk pres for at gøre noget«.

Trods relativt ringe effekt af de historiske indgreb mod imamer efter »Moskeerne bag Sløret«, mener tidligere kirkeminister Bertel Haarder (V) stadig, at imampakken var nødvendig. Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix

Bertel Haarder (V) er med 22 års anciennitet den mest erfarne minister i dansk politik.

Derfor var det heller ingen overraskelse, at han som daværende kirke- og kulturminister blev sat for bordenden i de politiske forhandlinger efter programserien »Moskeerne bag Sløret«, som kulminerede med en aftale bestående af ti indgreb 31. maj 2016.