Bertel Haarder ny formand for Det Kongelige Teater

Tidligere kulturminister Bertel Haarder (V) er udnævnt til formand for Det Kongelige Teater.

Arkivfoto: Kulturminister Rasmus Prehn (S) har udpeget Bertel Haarder (V) som ny bestyrelsesformand for Det Kongelige Teater, oplyser Kulturministeriet. Fold sammen
Læs mere
Foto: Linda Kastrup

Kulturminister Rasmus Prehn (S) har udpeget Bertel Haarder (V) som ny bestyrelsesformand for Det Kongelige Teater. Det oplyser Kulturministeriet.

Bertel Haarder erstatter ved årsskiftet Lisbeth Knudsen, der har sidder på posten siden 2016.

»Man finder ikke nogen med mere politisk erfaring end Bertel Haarder og næppe nogen med mere dybfølt respekt og forståelse for kulturen.«

»Det, kombineret med hans evne til helt i Grundtvigs oplysningsånd - at bygge bro mellem finkultur og det folkelige, gør ham til et helt oplagt valg til formand for Det Kongelige Teater,« skriver Rasmus Prehn i meddelelsen.

Bertel Haarder var kirke- og kulturminister fra 2015 til 2016.

/ritzau/