»Beklager«: Justitsministeriet erkender flere fejl i omdiskuteret mediestunt

Da det kom frem, at regeringen ville opløse bandegrupperingen Loyal to Familia, vidste to medier det før alle andre – inklusiv bandens advokat. Nu erkender Justitsministeriet, at hele forløbet var mærket af fejl.

Da nyheden brød, kaldte justitsminister Søren Pape Poulsen (K) opløsningssagen mod LTF for »et historisk skridt«. Der var dog intet at hører fra bandegrupperings advokat. En SMS-korrespondance tyder på, at det var en bevidst medieorkestrering - og nu trækker ministeriet i land. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt

Justitsministeriet begik fejl på fejl, da ministeriet i sommer lavede forhåndsaftaler med flere medier om, at de – før alle andre – kunne offentliggøre nyheden om, at justitsminister Søren Pape Poulsen ville nedlægge forbud mod den københavnske bandegruppering Loyal to Familia (LTF).

Det erkender ministeriet i et svar til Folketingets Ombudsmand.

I juni aftalte Justitsministeriet med Danmarks Radio og Jyllands-Posten, at de kunne bringe nyheden om, at regeringen ville opløse LTF. De to medier fik med aftalen en såkaldt »solohistorie«, hvor de to medier fik interviews og materiale forud for offentliggørelsen. Men samtidig skrev Justitsministeriet, at pressen først meget sent i processen kunne kontakte bandegrupperingens forsvarsadvokat, Michael Juul Eriksen, som dermed blev orienteret efter pressen.

»DR breaker først kl. 20.00. Dvs. Juul Eriksen orienteres kl. 19.55. Ved godt, at det så bliver svært med en kommentar fra ham,« skrev justitsministerens særlige rådgiver, Peter Utzon Berg, i en SMS til en journalist på Jyllands-Posten.

Kort sagt forsøgte ministeriet at holde advokaten hen i uvished.

I dag erkender Justitsministeriet, at forløbet var mærket af en lang række fejl.

»Beklager«

Efter at Berlingske og Radio24syv afdækkede forløbet, bad Folketingets Ombudsmand om en redegørelse af sagen. I dag har Berlingske fået aktindsigt i ministeriets svar.

Heri erkender Justitsministeriet, at sagsbehandlingen »på en lang række punkter beklageligvis [har] været mangelfuld«. Derudover bliver det slået fast i det 14 sider lange svar, at ministeriet ikke burde have gjort retsopgøret med Loyal to Familia til en solohistorie.

Solohistorier er et ofte anvendt greb i medierne. Det betyder i praksis, at udvalgte journalister får informationer og interviews med nøglepersoner forud for en offentlig udmelding.

Fremgangsmåden betyder, at et medie kan være først med en nyhed. Omvendt betyder det også, at afsenderen kan styre, hvordan en nyhed kommer frem i pressen. Potentielt kan afsenderen også få indflydelse på, hvilke parter der kommer til orde, når medierne første gang fortæller historien.

Og i den konkrete sag lagde Justitsministeriet vægt på, at LTF-advokat Michael Juul Eriksen først blev orienteret meget kort tid før offentliggørelse.

I forbindelse med opgøret med LTF, var der imidlertid flere ting, som talte mod, at ministeriet burde indgå en sådan soloaftale.

Opløsningssagen mod den københavnske bandegruppering havde enorm mediebevågenhed. Samtidig ville en eventuel retssag være første gang i nyere retshistorie, at grundlovens foreningsfrihed blev testet ved domstolene.

Det fremgår alt sammen af svaret til ombudsmanden – og det samme gør en klar konklusion.

»Det er (...) Justitsministeriets vurdering, at sagen – på baggrund af sit helt særlige indhold og den særlige historiske karakter – må siges at have en sådan almen samfundsmæssig interesse, at nyheden ikke burde have været lanceret som en solohistorie,« skriver ministeriet, som »beklager, at det er sket«.

Det er imidlertid langt fra det eneste kritikpunkt i ministeriets tilbageblik på forløbet.

Brud på god forvaltningsskik

Vi er i juni 2018. Det er dagen, hvor nyheden om, at Justitsministeren vil bede Rigsadvokaten, landets øverste anklager, gå til domstolene for at få udstedt et forbud mod bandegrupperingen Loyal to Familia.

Justisministerens særlige rådgiver, Peter Utzon Berg, har været i kontakt med flere journalister, og den lavpraktiske koordinering er i gang, da en SMS tikker ind hos en journalist på Danmarks Radio.

Den omhandler bandegrupperingens forsvarsadvokat, Michael Juul Eriksen.

»Juul Eriksen bliver først orienteret ti minutter inden I (DR, red.) breaker,« indleder den særlige rådgiver og uddyber, at ministeriet vil »vende tilbage« med pressemeddelelsen om nyheden inden klokken 13.

»Super,« svarer journalisten og fortsætter:

»Er vi sikre på, at Berlingske ikke ringer til Eriksen?«

»Jeg har ikke talt med dem endnu. Og det bliver nok JP, som har ringet ind og spurgt, hvilket presser os lidt ift. offentlighedslov osv. Men jeg skal nok få en god snak med journalist X (navn udeladt, red.) over middag, der sikrer, at vores aftale holder, og at de ikke ringer til Juul Eriksen,« skriver Peter Utzon Berg.

Efterfølgende vurderede professor i forvaltningsret ved Aalborg Universitet Steen Bønsing overfor Berlingske, at håndteringen – efter hans opfattelse – sandsynligvis var i strid med god forvaltningsskik.

»Ombudsmanden har haft en praksis om myndighedernes samarbejde med pressen. Det indebærer et særligt hensyn til, at foreningen eller borgeren ikke skal høre om en sag, de er implicerede i, gennem medierne eller få det at vide ti minutter før. Det er en særlig situation,« sagde han.

I redegørelsen spørger ombudsmanden også ind til, hvorvidt det var planlagt, »at advokaten først skulle orienteres kort før offentliggørelsen af sagen om opløsning af LTF, og først efter at udvalgte medier var blevet orienteret«.

Spørgsmålet bliver reelt ikke besvaret, men det fremgår, at medierne først ville udgive historien om aftenen, efter at bandegrupperingens advokat var orienteret. Ifølge ministeriet blev han orienteret kort før klokken 19, hvor han dog allerede havde hørt om sagen fra en journalist.

Advokaten blev kontaktet af en journalist fra Jyllands-Posten.

Samtidig henviser ministeriet til, at Juul Eriksen først kunne orienteres om aftenen bl.a. skulle bunde i justitsminister Søren Pape Poulsens kalender. Det fremgår, at den 28. juni, hvor nyheden kom ud, var ministeren i Bruxelles »hele dagen«, derfor var ministeriets vurdering, at man skulle vente med offentliggørelsen, til ministeren var i landet. Det viste sig angiveligt at være tæt op ad den deadline, som DR og Jyllands-Posten havde haft aftale om.

»Det var ministeriets opfattelse, at hvis der gik længe mellem orienteringen af advokaten og offentliggørelsen, ville ministeriet miste muligheden for at »time« historien,« fremgår det af svaret til ombudsmanden.

Justitsministeriet erkender i dag, at »som følge af god forvaltningsskik [burde ministeriet] have orienteret LTFs advokat om sagen, inden ministeriet orienterede de medier, der blev tildelt historien«.

»Ministeriet beklager, at det ikke skete,« lyder det i udredningen, som indeholder flere undskyldninger.

19 minutter

I svaret til ombudsmanden beklager Justitsministeriet ikke kun, at ministeriet havde lavet forhåndsaftaler med specifikke medier, og at den berørte parts forsvarer ikke blev informeret.

Ministeriet lægger også vægt på, at håndteringen af andre medier end Jyllands-Posten og DR har ladet en del tilbage at ønske.

Foruden Jyllands-Posten og DR, der fik »foræret historien«, fremgår det af ministeriets redegørelse, at ministeriet og ministerens særlige rådgiver, Peter Utzon Berg, blev kontaktet af journalister fra Ekstra Bladet og TV 2 forud for den officielle offentliggørelse.

Det fremgår af svaret til ombudsmanden, at Utzon Berg blev kontaktet klokken 14 af en journalist fra Ekstra Bladet, uden at ministeriet – som det har pligt til – oplyste Ekstra Bladet om, at Jyllands-Posten allerede havde fået adgang til en ikkeoffentliggjort pressemeddelelse om, at ministeriet ville forbyde LTF.

Tilsyneladende har ministeriet ikke fortalt Ekstra Bladet, at de kunne få aktindsigt i det samme materiale.

»Ministeriet burde have vejledt Ekstra Bladet om muligheden for at anmode om aktindsigt i sagen samtidig med, at ministeriet udleverede materialet til Danmarks Radio og Jyllands-Posten,« skriver ministeriet i dag.

I redegørelsen uddybes det, at ministeriet også burde have vejledt TV 2 om muligheden for at få søge aktindsigt i sagen.

»Justitsministeriet beklager, at det ikke skete,« lyder konklusionen.

Berlingske har for læsevenlighedens skyld tilføjet tegnsætning i visse dele af den citerede SMS-korrespondance.