Antallet af forsørgede er historisk lavt, men tallet skal længere ned, siger finansministeren

Engang talte man om »millionen«. I dag er antallet af forsørgede på vej ned under 700.000. Reformer har gjort Danmark mere sundt, siger overvismand Michael Svarer.

»Jeg tror på, at en lang række af de strukturelle forbedringer, vi har gennemført, kommer til at hænge ved, også når konjunkturerne vender tilbage til det normale igen,« siger finansministeren. Mads Claus Rasmussen

Ordet »totredjedelssamfund« kom ind i ordbogen over det danske sprog i 1990. Og det var ikke positivt ladet.

I de år var over en million mennesker – svarende til omkring en tredjedel af alle i den erhvervsaktive alder – på offentlig forsørgelse af den ene eller anden art. De øvrige to tredjedele kunne glæde sig over fast indtægt og et job at stå op til hver morgen.