Antallet af coronapatienter er det laveste siden august

Det seneste døgn er der registreret 358 nye smittetilfælde med covid-19. Det viser tal fra SSI.

Der er det seneste døgn registreret 358 yderligere tilfælde af coronavirus i Danmark, viser tal fra SSI. Antallet af indlagte med covid-19 falder med 10.  Fold sammen
Læs mere
Foto: Emil Helms
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Der er det seneste døgn registreret 358 yderligere tilfælde af coronavirus i Danmark, viser tal fra Statens Serum Institut (SSI).

Smittetilfældene er fundet i 39.636 PCR-prøver. Det er de coronatest, hvor man bliver podet i halsen.

Det betyder at positivprocenten er på 0,90.

Siden 15. september har det daglige smittetal ligget under 400 smittede.

Den fortsatte smitte spredes især blandt yngre og dem, der ikke er vaccineret imod covid-19. Det vurderer Kasper Karmark Iversen, professor og overlæge ved Københavns Universitet og Herlev-Gentofte Hospital.

»Smitten er primært blandt de yngre og uvaccinerede. Selvfølgelig er der enkelte vaccinerede, der bliver smittede. Men det er klart de yngste og de uvaccinerede, der bærer smitten i Danmark,« siger Kasper Karmark Iversen.

Antallet af indlagte med covid-19 falder med 10 til 77 patienter. Det er det laveste antal indlagte siden den 7. august.

18 personer er indlagt på en intensivafdeling, og 11 får hjælp af en respirator til at trække vejret.

Kasper Karmark Iversen oplever, at det især er uvaccinerede, der bliver indlagt på hospitalerne.

»Vi har nogle enkelte, der er vaccinerede og stadig bliver indlagt. Det er især de ældre. Men det er de uvaccinerede, der fylder på hospitalerne.«

»Lige nu fylder det dog ikke særligt meget, fordi der ikke er særligt mange coronapatienter på hospitalerne,« siger han.

Der har ikke været nogle nye dødsfald blandt smittede med covid-19 det seneste døgn.

Det er første gang siden 14. september, at der ikke er registrerede nogle dødsfald blandt smittede med covid-19.

Der er også blevet foretaget 37.600 antigenprøver det seneste døgn -–de test hvor man bliver podet i næsen. De tæller dog ikke med i de officielle opgørelser over smittede på grund af usikkerhed.

Det seneste døgn er 3377 danskere blevet færdigvaccineret imod covid-19. 993 personer har påbegyndt deres vaccination imod covid-19.

75,9 procent af danskerne har påbegyndt deres vaccination. 74,3 procent af danskerne -–svarende til 4.355.006 personer – er færdigvaccinerede imod covid-19.

Berlingskes nyhedsvarsel

Et nyhedsvarsel dækker over en pludseligt opstået historie, hvor Berlingske ikke nødvendigvis har alle oplysninger med det samme. Vi opdaterer historien, så snart der er flere informationer. Derfor er det en god idé at vende tilbage til historien om kort tid.

/ritzau/