Antal indlagte med coronasmitte stiger med 12

Der er færre smittede med corona, men samtidig er der flere indlagte og i respirator.

Nyt covid-19 testcenter for lyntests i Fælledparken i København, mandag den 29. marts 2021. Testcentret anvender den nye korte podepind. Copenhagen Medicals står for testningen med lyntests imod covid-19, coronavirus. Teltene i Fælledparken afløser testcentret i Parken. Testcentret kan teste 15.000 personer i døgnet og 1.500 i timen. (Foto: Liselotte Sabroe/Scanpix 2021) Fold sammen
Læs mere
Foto: Liselotte Sabroe
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Vi tester oplæsning. Fortæl os, hvad du synes her

Der er tirsdag registreret yderligere 925 coronatilfælde, oplyser Statens Serum Institut.

På grund af en teknisk fejl er antallet af test tirsdag eftermiddag ikke opgjort rigtigt. Det betyder, at det ikke har været muligt at udregne positivprocenten.

Mandag var der 932 bekræftede smittede, hvilket er et fald på syv smittede.

Ifølge Kasper Karmark Iversen, der er professor og overlæge ved Københavns Universitet og Herlev-Gentofte Hospital. Ser det rigtig godt ud med corona-situationen i Danmark.

»De er fuldstændig stabile, man må vel forvente en lille stigning, når man åbner samfundet op – der er ikke noget, der er ved løbe af med os«, siger Kasper Karmark Iversen.

Positivprocenten lå mandag på 0,55 procent.

De sidste tre dage har smittetallet været under 1000.

»De der enkeltstående lidt høje målinger, skal vi på ingen måde panikke over. Det var forventet. Vi vaccinerer for fuld drøn, og forhåbentligt bliver vejret snart bedre,« siger Kasper Karmark Iversen.

Selvom tallene går nedad, er der dog også sket en stigning i antallet af personer, der er indlagt med alvorlige følger af coronasmitte.

Antallet af indlagte coronapatienter stiger tirsdag med 12 til 165. 32 af de indlagte er på intensivafdeling mod 27 dagen før. Af de 32 er 19 i respirator, hvilket er en stigning på to personer.

Der har været to coronarelaterede dødsfald det seneste døgn. Totalt set er 2499 personer afgået ved døden, efter at de tidligere har fået påvist covid-19.

Kasper Karmark Iversen synes, at Danmark har håndteret coronapandemien godt.

»Det at det går godt, er jo ikke et argument for, at vi har gjort noget forkert. Det er jo et argument for, at vi har gjort det helt rigtigt. Vi har haft en strategi der fungerede,« siger Kasper Karmark Iversen.

/ritzau/