Antal coronaindlagte når højeste niveau i en måned

110 personer er indlagt på hospital med coronavirus. Der er 753 nye smittede det seneste døgn.

Antal coronsmittede er steget det sidste døgn. (Arkivfoto) Fold sammen
Læs mere
Foto: Emil Helms
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Der er lørdag 110 personer indlagt på danske hospitaler med coronavirus.

Det er fem patienter mere end fredag, og det højeste antal i en måned.

Det viser de daglige coronatal fra Statens Serum Institut (SSI).

15 af dem indlagte er på intensivafdeling heraf 10 med hjælp fra respirator.

Der er det seneste døgn registreret yderligere 753 nye smittetilfælde med coronavirus.

De 753 tilfælde er fundet i 66.987 PCR-prøver. Det gier en positivprocent på 1,12.

Ikke siden slutningen af august er så mange blevet testet på et døgn.

Siden fredag er én person død med coronavirus.

5251 personer er blevet revaccineret det seneste døgn. Dermed er 2,4 procent af befolkningen nu revaccineret. Det svarer til 140.094 personer.

75 procent af befolkningen er færdigvaccineret. Det er godt 4,4 millioner personer.

/ritzau/