Anklage: Tiltalt for drab i Tisvildeleje brændte sommerhus ned lige inden og begik flere indbrud lige efter drabet

Den tiltalte for drabet på lægen Charlotte Asperud sidste år, er tiltalt for en lang række andre forhold. Anklagemyndigheden kræver ham idømt forvaring.

Anklageskriftet i sagen om drabet på lægen Charlotte Asperud i Tisvildeleje indikerer, at den tiltalte begik flere kriminelle forhold i dagene inden og efter drabet. Maria Albrechtsen Mortensen

Det var et indblik i de sidste øjeblikke, da Nordsjællands Politi offentliggjorde en lydoptagelse af drabet på Charlotte Asperud i hendes hjem i Tisvildeleje med det håb, at nogle ville kunne genkende gerningsmandens stemme.

Ordene var brutalt nådesløse, som kom de fra det sted, hvor beslutningen endegyldigt er truffet. Han råbte gentagne gange »Læg dig ned« med irritation i stemmen, sagde »giv slip«, og konstaterede »det er slut«.