Anders Breinholts juleshow i Royal Arena udskydes til næste år
Juleshowet skulle have fundet sted i december i år, men er nu rykket til december 2027.
Juleshowet skulle have fundet sted i december i år, men er nu rykket til december 2027.
Anders Breinholts stort anlagte juleshow i Royal Arena, der skulle finde sted 5. december 2026, er blevet udskudt til næste år.
Det oplyser Michael Guldhammer fra Cece Agency, der står bag arrangementet, til B.T.
- Det er et stort show med en giga-opsætning, og vi har ikke ønsket at gå på kompromis med det første show, vi laver i den her kaliber. Derfor har Cece Agency besluttet at flytte showet til næste år, oplyser han i et skriftligt svar til mediet.
På billetplatformen Ticketmaster står showet nu til at løbe af stablen 4. december 2027.
Berørte billetindehavere er ifølge mediet blevet tilbudt enten at benytte billetten til næste års show eller få refunderet billetprisen.
RITZAU