Analyse: Et stort slagsmål om beskæftigelsen venter Hummelgaard
Den stigende ledighed betyder, at jobcentrene får helt anden rolle, og et ideologiske opgør om pisk og gulerod over for de arbejdsløse vil formentligt igen blusse op.

Den stigende ledighed betyder, at jobcentrene får helt anden rolle, og et ideologiske opgør om pisk og gulerod over for de arbejdsløse vil formentligt igen blusse op.

Mens antallet af ledige i mange år er faldet og faldet, og beskæftigelsen er gået i vejret, er antallet af mennesker, som er beskæftiget med at få andre i job, gået i samme retning.
Siden 2014 er der således blevet 20 procent flere, der arbejder med beskæftigelsesindsatsen i Danmark, viste tal fra Kommunernes og Regionernes Løndatakontor i februar måned.