Analyse: En nuværende og en tidligere borgmester fra Aarhus skal enes om, hvad coronakrisen har kostet

Forhandlingerne om kommunernes økonomi til næste år er et spil med mange ubekendte og budgetter, som ingen lige nu kan forudsige. Det tegner til en blød landing med masser at kattelemme.

i 2011 forlod Nicolai Wammen borgmesterkontoret i Aarhus og overlod det til partifællen Jacob Bundsgaard. Nu forhandler de kommunernes økonomi som henholdsvis finansminister og formand for Kommunernes Landsforening. Kim Haugaard/Ritzau Scanpix

Rundt om i kommunerne går ekstraudgifterne under navnet »coronakontoen«. En konto på budgettet uden loft, som man kan vælge at smide mange udgifter ind under.

12 dage efter at Danmark lukkede ned, lovede finansminister Nicolai Wammen (S) sin partifælle og efterfølger i borgmesterstolen i Aarhus, Jacob Bundsgaard, at staten vil dække alle kommunernes ekstraordinære udgifter i forbindelse med coronakrisen – inden for »rimelighedens grænser«.