Ammitzbøll-Bille truede og talte dunder – men ingen lyttede: Seks kommuner sætter skatten op i 2019

Seks kommuner sætter skatten op næste år, ti sætter den ned. Sammenlagt bliver det til en skattestigning, som regeringen nu vil kompensere for ved at sætte bundskatten ned. Simon Emil Ammitzbøll-Bille er skuffet.

Simon Emil Ammitzbøll-Bille ankommer til finanslovsforhandlingerne, der begynder i Finansministeriet. (Foto: Martin Sylvest/Scanpix Ritzau Scanpix 2018). Fold sammen
Læs mere
Foto: Martin Sylvest

I Frederikssund skal indbyggerne næste år betale et halv procentpoint mere i skat af deres indkomst. Kommunen er en af de seks, der næste år sætter skatten op med i alt 189,8 millioner kroner på trods af gentagne opfordringer fra regeringen om at gøre det modsatte.

Og på trods af bugnende kasser, og at kommunerne i sommer indgik en aftale om at skatten ikke samlet må stige.

Andre kommuner sænker dog skatten med 120,6 millioner kroner. Så netto bliver stigningerne på landsplan på 69,3 millioner kroner, hvilket er meget tæt på nul.

For et år siden sagde økonomi- og indenrigsministeren, Simon Emil Ammitzbøll-Bille, ellers:

»Der er en historisk høj likviditet i kommunerne. Derfor er der et godt rum mange steder til at sætte skatten ned, uden at det har nogen som helst betydning for det serviceniveau, som borgerne oplever.«

Budskabet er blevet gentaget flere gange: »Sæt skatten ned.« I sidste måned sagde indenrigsministeren:

»Kommunerne har ingen undskyldning for at sætte skatterne op.«

Men i sidste uge, da de kommunale budgetter var på plads, måtte Ammitzbøll-Bille sande, at hans advarsler og opfordringer havde været forgæves. Både gulerod og pisk prellede af på landets 98 borgmestre.

»Jeg undrer mig virkelig over, at der ikke er flere kommuner, som sætter skatten ned,« skrev han i en pressemeddelelse.

I Frederikssund havde borgmesteren faktisk præsenteret partierne i byrådet for et sparekatalog, der skulle dække et underskud i 2019, men han havde også fremlagt muligheden af at sætte skatten op, og et stort flertal valgte det sidste.

Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet ville ikke være med til besparelser, og derved blev det. Frederikssund havde sidste år sat skatten ned med 0,1 procentpoint og tilbage i 2012 med 0,5, så man slipper for at få dummebøder af indenrigsministeren i denne omgang.

Til gengæld må man i Frederikssund leve med at have den højeste skatteprocent på indkomst i hovedstadsområdet.

Gruppeformand for Venstre i Frederikssund, Hans Andersen, der også er Venstres beskæftigelsesordfører i Folketinget, siger:

»I det forslag, der lå til en udligningsreform, var der udsigt til, at Frederikssund Kommune ville komme til at modtage i omegnen af 30-40 millioner mere om året. Og nu har vi sat skatten op svarende til et provenu på omkring 40 millioner kroner, så det er en væsentlig del af forklaringen,« siger Hans Andersen

Han peger desuden på, at der har været voksende udgifter i kommunen til specialskoler, familieområdet og voksne handicappede.

»Vi har været presset i en periode, hvor vi ønsker at fastholde vores serviceniveau generelt. Selvom vi gerne ville have undgået det, så stod det klart efter dialog med både partierne, brugere og borgere, at det var nødvendigt at bruge skatteskruen,« siger Hans Andersen.

I forhold til Simon Emil Ammitzbøll-Billes – og også Venstres finansministers, Kristian Jensens – kraftige opfordringer til at bruge af formuerne til skattelettelser, melder han hus forbi.

»I Frederikssund er vores likviditet kun på omkring 100 millioner, så der er ikke en masse penge, vil bare kan bruge af. Der er andre kommuner, der står i en helt anden situation,« siger Hans Andersen.

I alt ligger der omkring 45 milliarder kroner i kommunernes kasser, men ifølge Kurt Houlberg, professor i kommuneøkonomi, så er der mange forklaringer på, at kommunerne ikke omsætter likviditeten i skattelettelser, eller lader sig friste af de bonusser, som regeringen lokker med, hvis de sætter skatten ned.

En af forklaringerne er at mange kommuner oplever et pres på økonomien på grund af flere børn og flere ældre.

»Det demografiske udgiftspres får nogle kommuner til at forudse, at det fremover vil se svært ud, selv om økonomien hænger sammen lige nu,« siger Kurt Houlberg.

Dertil kommer, at en række kommuner i lighed med Frederikssund ikke har fået det ud af den strandede udligningsreform, som de havde haft i udsigt. Det gælder også for Gribskov Kommune, som næste år sætter skatten op med 0,7 procentpoint.

Kurt Houlberg, professor

»Det er ikke skattesænkninger, der står øverst på den politiske dagsorden, blandt andet fordi det er noget andet, borgerne efterspørger.«


Kurt Houlberg peger desuden på, at den store kassebeholdning, der ligger i mange kommuner, er opstået, fordi man har brugt mindre på kommunal service, end man havde regnet med. Budgetloven straffer kommuner, der bruger for meget, og derfor vælger mange at ligge under budgettet.

»I de fleste kommuner er der et politisk flertal, som, hvis de kunne vælge frit, ville bruge flere penge på kommunal velfærd frem for at reducere den kommunale skat. Det er ikke skattesænkninger, der står øverst på den politiske dagsorden, blandt andet fordi det er noget andet, borgerne efterspørger,« siger Kurt Houlberg.

Endelig er mange kommuner ifølge Kurt Houlberg tilbageholdende med at sænke skatten, fordi de er frygter ikke at få lov til at hæve den senere, hvis der bliver behov for det.