Opdateret

Alle straffesager i Panama Papers er gået i vasken

Et strafferetligt opgør mod danskere fra Panama Papers er endegyldigt slut. Det skaber undren hos ordførere.

I 2016 blev der lækket flere millioner dokumenter fra advokatfirmaet Mossack Fonseca i Panama. I Danmark har det store læk om skattely og skuffeselskaber ikke ført til nogen straffesager. (Arkivfoto). Foto: Ed Grimaldo/Ritzau Scanpix

Ingen danske privatpersoner fra Panama Papers bliver straffet for skatteunddragelse af særlig grov karakter, som Skattestyrelsen havde lagt op til.

Det skriver Berlingske på baggrund af indsigt i et folketingssvar fra justitsminister Peter Hummelgaard (S).

I januar blev det offentliggjort, at 48 ud af 57 straffesager var faldet. Nu gælder det samme for de resterende ni sager.

Og det undrer flere politikere. Blandt andre Venstres skatteordfører, Preben Bang Jensen.

- Skats erfarne jurister har ment, at 57 personer kunne stå til en fængselsstraf. Anklagemyndigheden mener, at antallet er nul. Den forskel undrer mig i allerhøjeste grad, siger han til Berlingske.

I april 2016 blev de såkaldte Panama Papers lækket. Det drejede sig om over 11,5 millioner interne dokumenter fra det skuffe-baserede advokatfirma Mossack Fonseca.

I dokumenterne kunne man for eksempel læse om, hvordan forskellige fremtrædende personer havde benyttet sig af skuffeselskaber for at undgå at betale skat.

Skat, som i dag hedder Skattestyrelsen, betalte omkring seks millioner kroner for at købe sig adgang til oplysninger om 500-600 danske skatteydere.

Købet i 2016 var første gang, at Skat fik lov til at købe oplysninger om mulige skattesnydere.

Nu er alle de straffesager, der var rejst, faldet til jorden.

Også Enhedslistens skatteordfører Pelle Dragsted undrer sig over resultatet.

- Det virker besynderligt, at man først kan konkludere, at en række mennesker har betalt for lidt i skat, altså har snydt i skat, og at der er tale om et setup med skuffevirksomheder i skattely, men at det ikke er muligt at stille nogen strafferetlig til ansvar, siger han til Berlingske.

Mediet skriver, at Skat dengang mente, at skatteunddragelse af særlig grov karakter, som var tilfældet her, kunne give op til otte års fængsel.

I januar lød konklusionen fra National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK), at man i de sager, der indtil videre var afgjort, ikke fandt bevismæssigt grundlag for at rejse tiltale.

Peter Hummelgaard skriver ifølge Berlingske, at NSK har oplyst, at de resterende ni sager blev "påtaleopgivet i medfør af retsplejelovens paragraf 721, stk. 1, nr. 2".

Paragraffen handler om, at en sigtelse kan opgives, hvis videre forfølgning "ikke kan ventes at føre til, at sigtede findes skyldig".

/ritzau/