Alle sagde, at Ida skulle være student: Efter år på universitetet vil hun nu være låsesmed

Dansk Metal kalder det en »lemming-effekt«: direkte ind på gymnasiet og derefter ind på universitet. Den betyder, at nogle unge spilder kostbare år. Ida Aspin er en af dem.

Ida Aspin læser til låsesmed. Her er hun fotograferet på sin skole i Ballerup. Socialdemokratiets venner i fagbevægelsen sætter nu regeringen under pres. Færre studenter og flere faglærte kan udvide arbejdsstyrken. Celina Dahl

Ida Aspin er 26 år og kisteglad for det, hun laver. Hun bruger sin krop, sine hænder, hun møder mennesker, der har brug for hendes hjælp, og skaber noget, som andre kan bruge.

Efter at have taget en studentereksamen og et år på universitetet, går hun nu på teknisk skole i Ballerup og uddanner sig til låsesmed.