Ændring af hastelov kostede virksomheder mindst 18 milliarder kroner. Løb regeringen fra regningen?

Brancheorganisationen SMVdanmark foreslår, at der oprettes en særlig coronadomstol og overvejer et fælles søgsmål mod regeringen. Venstre, som stemte for fjernelse af erstatningsret, har valgt i stedet at kæmpe for bedre hjælpepakker.

Ifølge brancheorganisationen SMVdanmark modsætter regeringen sig at betale den erstatning, som virksomhederne ifølge den oprindelige epidemilov er berettiget til. SMVdanmark overvejer derfor et gruppesøgsmål mod staten. På billedet statsminister Mette Frederiksen ved et pressemøde i Statsministeriet. Fold sammen
Læs mere
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det handler selvfølgelig om penge. Hvor lander regningen for lukningen af Danmark?

Men det handler også om den fortælling, der står tilbage. Og her er der to at vælge imellem:

Den ene handler om en socialdemokratisk regering, der for at beskytte borgerne mod en farlig pandemi lukkede Danmark ned og derefter besluttede at redde arbejdspladser med milliardstore »hjælpepakker«, som ville »holde hånden under« virksomheder og job.

»Vi er klar til at gøre det, der skal til for at holde hånden under danske lønmodtagere og danske virksomheder,« sagde finansminister Nicolai Wammen (S), da de første hjælpepakker blev lanceret 15. marts.

Den anden fortælling, som begynder at tegne sig, handler om, at regeringen har udnyttet de beføjelser, man fik med en lynrevision af epidemiloven i marts, til at tvangslukke tusinder af danske virksomheder i flere måneder. Og nu undslår man sig at betale den erstatning, som virksomhederne ifølge loven i over 100 år har været berettiget til.

I stedet for at dække virksomhedernes tab, spises de af med hjælpepakker, som kun delvist dækker deres tab.

Spørger man SMVdanmark, der brancheorganisation for små og mellemstore virksomheder, så abonnerer de på den sidste fortælling. I en analyse har man regnet på forskellen mellem udbetalingerne fra de hjælpepakker, som Folketinget har vedtaget, og den erstatning, som man kunne have fået udbetalt af staten, hvis regeringen havde valgt at beholde retten til erstatning.

Forskellen udgør ifølge SMVdanmark 18 milliarder kroner, som virksomhederne i de mest udsatte brancher ifølge organisationen dermed er gået glip af.

Jakob Brandt, vicedirektør i SMVdanmark, mener, at det samfundssind, som regeringen fra første dag har bedt danskerne om at udvise, ikke er noget, den mener selv at være omfattet af.

»I stedet for at parkere en regning på 18 milliarder kroner på nogle få skuldre – de private virksomheders – så burde den placeres hos alle danskere. Hvis man mener, at regningen er så gigantisk, at staten ikke har råd til det, hvordan i alverden skulle det private erhvervsliv så have det,« siger han og tilføjer:

»Der er en retorik i dele af Folketinget, hvor man har den opfattelse, som også gælder ude hos hr. og fru Danmark – at man under krisen i stort omfang har støttet virksomhederne, som derfor bør vore taknemmelige og bukke og neje. Men det er forkert. Man har valgt en strategi, hvor man først og fremmest har sikret, at de ansatte kunne gå hjem med fuld løn, og så har virksomhederne siddet tilbage med kun en procentdel af udgifterne til medarbejderne dækket.«

Beregningerne fra SMVdanmark viser, at de hårdest ramte brancher har tabt 27,5 milliarder kroner som følge af regeringens tiltag – alt fra lukning af grænser og rejserestriktioner til forsamlingsforbud og lukning af indkøbscentre, restauranter med videre.

I de samme brancher har man maksimalt fået udbetalt 9,2 milliarder kroner fra hjælpepakkerne, hvilket betyder, at den ændrede epidemilov har betydet et tab på 17,8 milliarder kroner i perioden frem til midten af juni.

SMVdanmark forventer dog, at regningen vil blive markant større, fordi der fortsat er mange restriktioner.

Christian Bjørnskov, professor i økonomi ved Aarhus Universitet, har gennemgået regnestykket fra SMVdanmark og siger, at der er tale om et konservativt skøn, som sagtens kan være højere.

»Beregningerne er snarere for forsigtige,« siger han.

I den gamle epidemilov hed det i paragraf 27, at dem, der påføres tab i forbindelse med forebyggende foranstaltninger, har krav på erstatning.

Troels Lund Poulsen (V), finansordfører

»Der er ingen tvivl om, at virksomhederne og dermed privatansatte danskere har båret for stor en del af prisen for nedlukningen. «


I den epidemolov, som i al hast blev skrevet om og vedtaget i marts, er paragraf 27 fjernet.

»Lønkompensation og hjælpepakker er en lap på det problem, man selv har skabt ved at fjerne den forsikring, der lå i paragraf 27,« siger Christian Bjørnskov og forklarer, at den gamle epidemilov lænede sig op af Grundloven.

»Staten må ikke lukke ned for virksomheder, hvis de ellers opfører sig lovligt. Derfor var der i den gamle epidemilov fuld kompensation, hvis man brød princippet om næringsfrihed,« siger han.

Christian Bjørnskov mener, at man burde have beholdt den gamle ordning med erstatning, der fungerede som en »effektiv forsikringsordning«.

»Man har billedligt talt sagt »hov, nu kommer der en storm«, og så har man opsagt alle forsikringer. Og når stormen rammer, så siger man, at man gerne vil hjælpe på en eller anden måde. Man har erstattet en effektiv forsikringsordning med politisk diskussion,« siger han.

Nye Borgerlige kæmpede under forhandlingerne for at bevare paragraf 27. Formand Pernille Venmund finder det »uholdbart, at virksomhederne er i kløerne på statsmagten«.

»Hvis reglerne om erstatning havde været gældende, så tror jeg, at regeringen ville have lukket lige så meget ned men været hurtigere til at lukke op igen. Så havde staten – fællesskabet – påtaget sig ansvaret og risikoen ved at lukke ned og op igen.«

Hos Venstre – som i lighed med resten af Folketingets partier støttede epidemiloven uden paragraf 27 – siger finansordfører Troels Lund Poulsen i en skriftlig kommentar:

»Der er ingen tvivl om, at virksomhederne og dermed privatansatte danskere har båret for stor en del af prisen for nedlukningen. Derfor har vi også kæmpet for, at hjælpepakkerne skulle dække betydeligt bedre. Det har vi desværre ikke kunnet få regeringen med på.«

SMVdanmark foreslår, at der oprettes en særlig coronadomstol, som skal tage stilling til, om det var tale om ekspropriation af privat ejendom, da regeringen og Folketinget fjernede paragraf 27.

Ifølge Jakob Brandt overvejer man desuden at samle organisationens virksomheder i et gruppesøgsmål mod staten og vil derfor gerne i kontakt med alle interesserede.

Frederik Waage, professor i forvaltningsret på Syddansk Universitet, finder det helt forståeligt, at man politisk valgte at sløjfe paragraf 27.

»Man har jo slet ikke i loven forudset den nedlukning, vi så i marts. Derfor afskaffede man en erstatningsordning, som ifølge min fortolkning var møntet på lokale udbrud af smitte,« siger Frederik Waage, der støtter etableringen af en coronadomstol.

Både erhvervsminister Simon Kollerup (S) og sundhedsminister Magnus Heunicke (S) har fået forelagt kritikken og analysen fra SMVdanmark, men har ikke haft mulighed for at kommentere den.