Ældre Sagen til Løkke: Skaf kvalificeret arbejdskraft, før du gennemfører sundhedsreformen

850.000 danskere er medlem af Ældre Sagen, som følger debatten om regeringens sundhedsreform med dyb bekymring. Erfaringerne fra strukturreformen skræmmer, og de seneste udmeldinger fra Lars Løkke Rasmussen (V) beroliger ikke Ældre Sagens formand, Bjarne Hastrup.

Med 850.000 medlemmer betegnes Ældre Sagen ofte som en af landets mest indflydelsesrige interesseorganisationer, og direktør i Ældre Sagen Bjarne Hastrup har mødtes med statsminister Lars Løkke Rasmussen flere gange. Fold sammen
Læs mere
Foto: Liselotte Sabroe

Ingen ved det bedre end Ældre Sagens direktør, Bjarne Hastrup. Antallet af ældre stiger, og ældre mennesker bliver oftere syge.

»Derfor er det også yderst relevant, at regeringen arbejder på en sundhedsreform, og man må sige om Lars Løkke Rasmussen, at det er et område, han har beskæftiget sig meget med,« siger Bjarne Hastrup – men så stopper roserne også.

Lars Løkke Rasmussen forklarede i løbet af weekenden, at den kommende sundhedsreform skal nedbringe antallet af indlæggelser med 40.000 om året i 2025, hvor der vil være 250.000 flere ældre over 75 år end i dag. Det skal bl.a. ske ved at skabe sundhedsfællesskaber i et samarbejde mellem praktiserende læger og kommuner og landets 21 akutklinikker.

»Og det er her, vi bliver alvorligt bekymrede,« siger Bjarne Hastrup.

»Man bør først se på opgaven, før man giver sig til snakke om resultatet. Når man så har løst opgaven, kan vi snakke tal og resultater. Så kan det være, at det blev 38.000 færre indlæggelser, og så kan vi fejre det. Vi frygter, at der sker det samme som i 2007, da man lagde en del opgaver ud til kommunerne,« siger Ældre Sagens formand.

Dårlige erfaringer med kommuner

»Det tog kommunerne 100 år og et posthus at få tingene på plads. Tag sådan noget som genoptræning. Ældre, der bliver indlagt, taber muskelmasse hurtigt, og det er vigtigt at få dem i gang med genoptræning så hurtigt som muligt, men vi har oplevet kommunale tilbud med lange ventetider,« forklarer Bjarne Hastrup.

Derfor mener han, at der må indføres nationale krav og retningslinjer baseret på de bedste erfaringer, og de nationale krav skal indføres, før en reform gennemføres.

»Ellers kan det igen ende med forvirring og meget forskellig kvalitet i behandlingen,« siger Bjarne Hastrup.

Ældre Sagen har oplevet, at kommunale akuttilbud til ældre, der bliver udskrevet fra hospitaler, benytter sig af brugerbetaling for undertøj og mad. Det har ført til klagesager, og i et brev til sundhedsminister Ellen Trane Nørby – skrevet i december – skriver Ældre Sagen:

»Det er yderst relevant, at der tages højde for at stoppe denne form for øget brugerbetaling i sundhedsvæsenet i udspillet til en ny sundhedsreform.«

»Man må sige, at vi ikke har gode erfaringer med lægge sundhedsopgaver ud til kommunerne,« siger Bjarne Hastrup.

Kvalificeret arbejdskraft

Første krav fra Ældre Sagen er altså nationale krav til de kommende sundhedsfællesskaber, før reformen bliver gennemført.

»Andet krav er kvalificeret arbejdskraft. Vi oplever igen og igen, at akutklinikker er underbemandede eller bemandet med ukvalificeret arbejdskraft,« siger Bjarne Hastrup.

»Derfor må Lars Løkke fremlægge en plan for, hvordan han vil skaffe flere læger, flere sygeplejersker og flere SOSU-assistenter. Hvis jeg mangler arbejdskraft i Ældre Sagen, så kører jeg gerne til Stockholm for at hente den. Det er den slags engagement, der skal til. En storstilet national plan for, hvordan vi får mere sundhedsfagligt personale. Om de så skal hentes i Krakow,« siger Bjarne Hastrup.

Ældre Sagen efterlyser især flere læger med speciale i ældremedicin, de såkaldte geriatrikere, der er bedst til at vurdere de komplicerede sygdomme, som ældre bliver indlagt med.

»Når vi hører Lars Løkke sige, at det, der ikke er svært, skal være nært, bliver vi nervøse for, at han forsimpler noget meget kompliceret. Vi så gerne, at han konkret sagde noget om, hvor mange geriatrikere vi skal bruge i fremtiden,« siger Bjarne Hastrup.

»En anden del af opgaven bliver at tale med den del af det sundhedsfaglige personale, som arbejder på nedsat tid, om, hvad der skal til, før de vil arbejde fuld tid. Hvis det handler om stress, så skal det løses. Vi har brug for ressourcerne,« mener Ældre Sagens direktør, som igen mener, at den kvalificerede arbejdskraft skal være til stede før gennemførelsen af en reform.

Ældre finansierer sig selv

Det tredje krav fra Ældre Sagen handler om finansiering.

»Vi bliver flere ældre, men det er vigtigt at forstå, at det stigende antal ældre faktisk finansierer sig selv. Ifølge Finansministeriets beregninger giver senere tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet alene i år fire mia. kr. mere i statskassen. På sigt taler vi 16-18 mia. kr.,« siger Bjarne Hastrup.

»Derfor vil jeg være meget opmærksom på de beløb, der sættes af til sundhedsreformen. Pengene fra senere tilbagetrækning skal gå tilbage til de ældre, når de har brug for et velfungerende sundhedsvæsen,« siger Ældre Sagens direktør.