Siden coronapandemien brød ud, er sygeplejersker og andre ved sygdommens frontlinje blevet rost for deres hurtige omstilling og store indsats.
Nu advarer Dansk Arbejdsgiverforening (DA) mod, at sympatien slår igennem i urealistiske lønstigninger og højere løn til særlige offentlige grupper, sådan som flere faglige organisationer og politikere i Folketinget har foreslået, når parterne om få uger indleder forhandlinger om nye overenskomster for omkring 440.000 offentligt ansatte.
For ser man på, hvem der har været hårdest ramt af coronakrisen, så er det nemlig ikke de offentligt ansatte, viser en ny analyse fra DA. I hvert fald ikke når det gælder løn, usikkerhed og arbejdsløshed.
»Nedlukningen af samfundet og den efterfølgende kraftige opbremsning i økonomien har – fra den ene dag til den anden – øget usikkerheden i jobbet blandt privatansatte. Omvendt har de offentligt ansatte haft stor sikkerhed omkring job og løn gennem hele coronakrisen, herunder fået fuld løn under hjemsendelse,« skriver DA.
Risikoen for at blive ledig er således tre gange højere i den private sektor, konstaterer DA.
Viceadministrerende direktør i DA Pernille Knudsen siger, at DA med blik for de forestående forhandlinger gerne vil gå imod den almindelige opfattelse, at det er den offentlige sektor, der har stået i frontlinjen i forhold til at håndtere coronakrisen.
»Det er der nogle få grupper, der har, og det anerkender vi. Men langtfra hele den offentlige sektor. Og der er en diskrepans mellem den måde, man taler om det, når man ser, hvordan den private sektor har været og fortsat er ramt,« siger hun og tilføjer:
»Nogle har en opfattelse af, at forholdene er ringere i den offentlige sektor. Det er ikke vores opfattelse, når man måler sammenlignelige grupper. Og man overser, hvor usikker den private sektor er, og hvor hårdt ramt den bliver af lavkonjunkturer og store kriser. Det bør indgå i sammenligningen mellem den offentlige og private sektor.«
Fra første til andet kvartal i år er antallet af private lønmodtagere faldet med 3,5 procent, mens det kun faldt med 0,3 procent for offentligt ansatte.
Laust Høgedahl, arbejdsmarkedsforsker på Aalborg Universitet, er ikke i tvivl om, at sympatierne og effekterne af coronakrisen vil blive et centralt tema ved de forestående overenskomstforhandlinger.
»Sygeplejersker og andet sundhedspersonale har stået i frontlinjen under coronapandemien, og vi ved, at de er overrepræsenterede blandt de smittede. Det er helt sikkert, at de vil bruge det som et argument for, at de skal have et løft,« siger han og tilføjer:
»Det er rigtigt, at private rammes af højere ledighed og ikke har fået så meget ved de lokale lønforhandlinger. Men det offentlige skal til gengæld forhandle midt under coronakrisen, og det bliver anderledes.«
I foråret var Dansk Sygeplejeråd med i kampagnen »Støt frontlinjen«. Mens gaverne, sangene og sympatien strømmede ind på hospitalerne, sagde formand for Dansk Sygeplejeråd Grete Christensen til Berlingske, at den store opbakning nu skulle omsættes i forbedrede vilkår for hendes medlemmer.
»Jeg håber da, at det her betyder, at man bliver så opmærksom på vores betydning, at man synes, at det er væsentligt at hæve lønningerne, så vi fortsat kan rekruttere,« sagde hun.
I foråret foreslog Enhedslisten, at der afsættes ekstra fem milliarder kroner på finansloven for næste år til lønstigninger for det offentligt ansatte sundhedspersonale og andre lavtlønsgrupper.
I en pressemeddelelse sagde politisk ordfører Pernille Skipper:
»Under coronakrisen har der været masser af fortjent tak, klapsalver og anerkendelse til vores sundhedspersonale, sosuer, sygeplejersker, pædagoger og mange andre. Men på et tidspunkt må det også blive lidt trættende for dem at høre på. Tak kan bare ikke rigtig gøre det. De skal også både have flere kollegaer og en ordentlig løn.«
Enhedslistens beskæftigelsesordfører, Victoria Velásquez, siger om DAs undersøgelse, at det er to forskellige ting, man sammenligner.
»Vi har ingen indflydelse på private overenskomster, mens det er os, der sætter den økonomiske ramme for det offentlige. Derfor er det ikke noget problem at sige, at lavtlønnede, som under coronakrisen var en del af frontpersonalet, fortjener et løft. Samtidig anerkender vi, at de privatansatte sidder hårdt i det, fordi dagpenge er udhulet, social dumping og andet. De to ting strider ikke mod hinanden,« siger hun.
Pernille Knudsen fra DA advarer kraftigt mod, at politikerne blander sig i de offentlige overenskomster med ekstra puljer til særlige grupper. Det kompromitterer hele vores model, mener hun.
Derudover mener DA, at man bør aftale, at den såkaldte reguleringsordning bør virke hurtigt, så det offentlige ikke bliver lønførende på et tidspunkt, hvor den private sektor bremser hårdt op.
»Der er nogle uhensigtsmæssige ting i en situation, hvor den private sektor er meget hårdt ramt, og man skal passe på med ikke at forrykke de balancer, der er,« siger Pernille Knudsen.
Fra første til andet kvartal faldt lønstigningstakten i den private sektor fra 2,5 procent til to procent, mens det pludselige omslag i konjunkturerne ikke har dæmpet de offentlige lønstigninger.
