78 nye tilfælde af omikron er fundet i Danmark

Der er påvist i alt 261 smittetilfælde med omikron i Danmark, oplyser Statens Serum Institut.

 
Flere lande melder om tilfælde af den nye omikronvariant. Video: CNN/AP/Reuters/Ritzau Scanpix. Redigering: Joachim Christian Valentin Werner Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Der er nu fundet i alt 261 tilfælde af smitte med coronavarianten omikron i Danmark.

Det oplyser Statens Serum Institut (SSI) på sin hjemmeside.

Søndag var der fundet i alt 183 tilfælde. Det betyder, at der siden søndag er fundet 78 tilfælde af smitte med den nye coronavariant.

»Statens Serum Institut finder et stadig stigende antal Omikron-tilfælde i Danmark,« lyder det i nyheden fra SSI.

73 af tilfældene er påvist ved helgenomsekventering. 188 tilfælde er påvist med en såkaldt variant-pcr-test.

Tidligere skulle smittetilfælde med omikron påvises med en helgenomsekventering.

SSI oplyser nu, at variant-PCR-testen er så sikker i sen detektering af omikronvarianten, at et tilfælde påvist ved variant-PCR anses som et tilfælde af smitte med omikronvarianten.

De to første tilfælde af smitte med omikronvarianten i Danmark blev fundet søndag den 28. november - altså for lidt mere end en uge siden.

Varianten blev først fundet i det sydlige Afrika, og de første tilfælde af den herhjemme havde forbindelse til rejseaktivitet i Sydafrika.

Søndag kaldte Henrik Ullum, der er administrerende direktør i SSI, udviklingen bekymrende.

»Der er nu igangværende smittekæder, hvor smitten ses blandt folk, der ikke har været ude at rejse eller har forbindelse til rejsende.«

Direktøren sagde, at fokus nu er på at bremse udvikling af smitte med varianten.

»Den tid, vi vinder, skal vi bruge til at få vaccineret flest muligt. En høj immunitet giver vores samfund mere robusthed, hvis omikron- smitten stiger yderligere,« sagde han.

Den nye variant har også fået sundhedsmyndighederne til at intensivere smitteopsporingen.

Det betyder, at nære kontakter og nære kontakters nære kontakter til smittede med omikron skal selvisoleres og PCR-testes på dag et, fire og seks.

Det gælder uanset, om de er vaccineret eller tidligere smittet.

/ritzau/