771 millioner kroner: Her er Danmarks største bolighandel

Berlingske giver dig her overblik over dagens vigtigste historier – om den vedholdende coronakrise og de øvrige store begivenheder og samtaleemner i ind- og udland.

 
Se husprisernes udvikling gennem generationer og hvordan skiftende regeringer har lavet indgreb på bolig- og lånemarkedet. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det er ikke for at kaste mørke over sommerglæden.

Alligevel vil vi ikke undlade at gøre opmærksom på, at dagen i dag, torsdag, er aftaget med et lille minut i forhold til sommersolhverv i mandags, da fodboldlandsholdet kastede ekstra glædeslys over nationen ved at kvalificere nationen til EM-ottendedelsfinalen.

Men et enkelt minut klarer vi nok – især set i lyset af (undskyld udtrykket), at de lyse sommernætter først for alvor falmer omkring 8. august.

Før vi når til torsdagens overskrifter, kaster vi imidlertid et blik på dagens coronatal:

Stenkast mod danske biler i Sydsverige ramte Carsten Martlev Petersens forrude

Et stort antal biler med danske nummerplader er inden for kort tid blevet ramt af stenkast på samme sydsvenske motorvejsstrækning. Carsten Martlev Petersen er en af dem, hvis bil senest er blevet ramt af det foruroligende fænomen.

Carsten og hans hustru var taget afsted fra Allerød tidligt om morgenen for at få mest muligt ud af deres første feriedag. Klokken 7.17 var parret på vej gennem det sydlige Sverige med retning mod en campingplads på Bornholm.

»Vi sad netop og talte om, at det kunne være rart at komme tidligt frem, da vi blev afbrudt af et kæmpe brag. Man kunne mærke rystelserne i bilen,« siger Carsten Martlev Petersen.

»Vores forrude var blevet ramt. Så hårdt, at bakspejlet og regnsensoren hang og dinglede i kabinen. Det var så voldsomt, at jeg først troede, vi var blevet beskudt,« siger han.

Svensk politi har modtaget 50 anmeldelser om stenkast mod danske biler på E65, som hyppigt benyttes af pendlere til og fra Bornholm.

Læs hele historien her.

Få overblikket - hver dag


I dagens overblik giver Berlingske dig hver dag et overblik over de seneste udviklinger fra ind- og udland, samt dagens vigtigste historier. Med nyhedsbrevet Berlingske Morgen vil du hver morgen modtage overblikket i din indbakke.


Jeg giver hermed tilladelse til, at Berlingske hver dag sender mig et nyhedsbrev med de seneste nyheder fra ind- og udland og vigtigste historier om coronavirussen. Nyhedsbrevet kommer hver dag, kl. 7 i hverdagen og kl. 8 i weekenden. Jeg bekræfter desuden, at jeg er over 13 år, og at Berlingske Media A/S må opsamle og behandle de anførte personoplysninger til det ovennævnte formål. Oplysningerne kan indeholde annoncer fra tredjepart og i visse tilfælde blive delt med disse. I vores privatlivspolitik kan du læse mere om tredjeparter og hvordan du tilbagetrækker dit samtykke. www.berlingskemedia.dk/cookie-og-privatlivspolitik

Frederiksberg køber Danmarks dyreste grund

Danmarks største bolighandel skete onsdag på hjerteambulatorie Y1 på Frederiksberg Hospital.

Her satte Frederiksbergs borgmester, Simon Aggesen (K), nemlig sin underskrift på et dokument, der betyder, at Frederiksberg Kommune nu skylder Region Hovedstaden den nette sum af 771 millioner kroner. Det er mere end fem gange så dyrt som Danmarks hidtil største bolighandel.

Frem mod 2025 flytter Region Hovedstaden sine aktiviteter på Frederiksberg Hospital på Nordre Fasanvej til Bispebjerg.

Til gengæld får Frederiksberg Kommune hele 106.000 kvadratmeter grund at gøre godt med, inklusive de 120 år gamle hospitalsbygninger med masser af sengepladser. Og borgmesteren glæder sig over, at kommunen som planmyndighed og ejer har en suveræn magtposition.

»Vi begynder ikke at bygge nyt fra dag et. Vi har en kommunalbestyrelse, som bredt er enig om at skabe en grøn og bæredygtig bydel, et fyrtårn og et eksempel på, hvordan man kan byudvikle med rekreative områder, natur og erhverv,« sagde Simon Aggesen, der nu vil sælge udvalgte bidder til bygherrer, der kan leve op til ambitionerne.

Du kan læse historien i Politiken her.

Danske Bank er blot en enkelt ud af 39 banker i Danmark, som fra 1. juli har sænket grænsen for negative renter til 100.000 kroner. Fold sammen
Læs mere
Foto: JACOB GRONHOLT-PEDERSEN.

Flere og flere banker får negative renter: »Det er et udtryk for stor konkurrence«

39 ud af 64 banker i Danmark har nu besluttet at sænke grænsen for negative renter til 100.000 kroner. Det viser en optælling, som Berlingske har lavet forud for torsdagens samråd i Folketinget, hvor erhvervsminister Simon Kollerup (S) skal svare på spørgsmål om sit udfald mod bankernes negative indlånsrenter.

»Når halvdelen af bankerne har indført præcis den samme beløbsgrænse og stort set den samme rentesats på 0,6 procent, synes vi, at det er værd at kigge nærmere på, om konkurrencen fungerer godt nok,« siger Mads Reinholdt, direktør i Forbrugerrådet Tænk.

Sydbank var den første bank herhjemme, der sæn­kede loftet for mi­nus­ren­te for pri­vat­kun­der til 100.000 kroner. Siden har en lang række andre banker fulgt trop, og 1. juli følger giganterne Nordea og Danske Bank.

Det har udløst skarp kritik fra Simon Kollerup, der finder det »grådigt«, at bankerne opkræver penge fra flere og flere danskere med penge på bogen.

Ministeren kaldte i et nyligt interview med TV Avisen konkurrencen i den danske banksektor for »slap«, men den udlægning er bankanalytiker Nicholas Rohde fra BankResearch lodret uenig i.

»Det er et udtryk for stor konkurrence, når så mange banker har indført samme grænse for negative renter. Det illustrerer, at en bank ikke kan tåle at have en grænse, som er væsentlig anderledes end andre bankers grænse, for så kommer banken til at tiltrække indlån, så det brager,« siger Nicholas Rohde.

Berlingske har historien, som du kan læse her.

Hvorfor tabte Lars Løkke Rasmussen, og hvorfor vandt Mette Frederiksen valget i 2019? Nu har forskere svaret. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix.

Her er Mette Frederiksen trumfkort under valget i 2019

Hvad var det, der gjorde, at Lars Løkke Rasmussen tabte magten til Mette Frederiksen?

Det spørgsmål kan en række af landets førende forskere nu svare på i form af en stor undersøgelse, hvor valget i 2019 dissekeres.

I den anledning har Jyllands-Posten talt med Rune Stubager, professor ved Aarhus Universitet, der i et særskilt kapitel har nærstuderet, hvad det var, der fik vælgerne til at rykke sig i så stort antal fra blå blok til rød blok, at S-formand Mette Frederiksen kunne overtage Statsministeriet.

Her er hans hovedkonklusion:

»Når vi ser på de vælgere, der skiftede blok, så havde udlændingepolitikken ikke nogen betydning. Det er på en måde historien om hunden, der ikke gøede. Men det er lidt af en bedrift. De røde har tidligere tabt på netop udlændingepolitikken, der fik folk til at gå fra rød til blå. Men den trafik blev stoppet ved det her valg. I virkeligheden er det fundamentet for, at de røde kunne vinde på noget andet. Og der, hvor de vinder, er på Arne-pensionen og klimaet.

Du kan læse historien i Jyllands-Posten her.

Det sker i dag

  • Amager Ressourcecenter indvier sammen med klimaminister Dan Jørgensen (S) og Københavns overborgmester Lars Weiss (S) et pilotanlæg til CO2-fangst på forbrændingsanlægget Amager Bakke.
  • Der er biografpremiere på flere film, herunder Christoffer Boes gourmetdrama »Smagen af sult« samt den niende film i den populære asfaltfræserserie Fast & Furious.
  • Højesteret afsiger dom i to sager om vold, drabsforsøg og drab i bandemiljøet, herunder i sagen om likvideringen af en mand 9. november 2017 i Mjølnerparken i København, hvor landsretten gav livstid til en mand fra Loyal to Familia.
  • Tænketanken Europa holder i dag en konference om europæisk økonomi efter coronakrisen.

Du kan også indlede dagen med at lytte til Berlingskes nyhedsoverblik her.