7-Eleven holder lukket landet over efter muligt hackerangreb

Et muligt hackerangreb gør, at medarbejdere i 7-Eleven ikke kan modtage betaling, skriver kæden på Facebook.

Det, der muligvis er et hackerangreb, betyder, at medarbejderne i de mange butikker ikke kan benytte deres kasser eller modtage betaling. Fold sammen
Læs mere
Foto: Jens Nørgaard Larsen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

7-Eleven butikker i hele Danmark holder lukket mandag, fordi butikskæden mistænker at være blevet ramt af et hackerangreb. Det skriver 7-Eleven på sin Facebook-side.

Det, der muligvis er et hackerangreb, betyder, at medarbejderne i de mange butikker ikke kan benytte deres kasser eller modtage betaling.

7-Eleven har omkring 175 butikker fordelt i hele Danmark. Mange af dem ligger ved togstationer og i større byer.

»Vi har desværre mistanke om, at vi er blevet udsat for et hackerangreb i dag, mandag den 8. august,« lyder det på Facebook.

»Det betyder, at vi ikke kan benytte kasser eller modtage betaling. Vi holder derfor lukket, indtil vi kender omfanget. Vi håber naturligvis, at vi snart kan åbne butikkerne igen.«

Det mulige angreb betyder, at butikskædens system er nedbrudt, og det har ramt samtlige butikker i Danmark, skriver B.T. Flere butikker har sat håndskrevne skilte i vinduerne, der fortæller om den midlertidige lukning.

/ritzau/