65.500 danskere har talt: Folketinget diskuterer borgerforslag til ny klimalov

Tirsdag skal Folketinget debattere borgerforslag om klimalov stillet af miljø- og udviklingsorganisationer. Klima- og energiminister Lars Christian Lilleholt ser positivt på »en lang række ting« i forslaget.

Energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) ser positivt på borgerforslaget til en ny klimalov, som Folketinget skal debattere tirsdag. Fold sammen
Læs mere
Foto: Liselotte Sabroe

Danmark har brug for en ny klimalov. Den skal sikre, at Danmark træder aktivt ind i kampen mod klimaforandringer.

Det er det overordnede formål med et borgerforslag, som tirsdag bliver førstebehandlet i Folketinget. Borgerforslaget hedder »Dansk klimalov nu«.

11 miljø- og udviklingsorganisationer har stillet borgerforslaget, som på knap 14 dage sikrede sig de nødvendige 50.000 underskrifter, der kan sende et borgerforslag ind i folketingssalen.

Klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) ser overordnet positivt på borgerforslaget.

»En lang række af de ting, som er i borgerforslaget, kan vi bakke varmt op om. Blandt andet, at Danmark skal øge sit bidrag om at nå Paris-aftalens mål.«

»Det er derfor, at vi har sat et mål om, at vi i Danmark i 2050 skal være klimaneutrale,« siger han.

Borgerforslaget lægger blandt andet op til, at Danmark skal forpligte sig til at sætte nationale klimamål, der lever op til Paris-aftalen. Den indeholder en ambition om, at temperaturen på kloden ikke må stige med mere end to grader sammenlignet med før industrialiseringen.

De nuværende danske klimamål er frem mod år 2050. Da er det ifølge borgerforslaget for sent, hvis Danmark skal bidrage til at nå Paris-aftalen og holde den forventede temperaturstigning på 1,5 grad.

Ifølge beregninger fra regeringens eget klimaråd går det for langsomt med at skære i de danske udledninger, hvis målet om dansk klimaneutralitet i 2050 skal holdes.

I Klimarådets statusrapport fra i fjor hedder det blandt andet, at »tempoet i den grønne omstilling (skal) øges markant efter 2030, hvis Danmark skal nå nettonuludledning i 2050«. Og videre:

»Faktisk nedsættes tempoet i reduktionen af drivhusgasudledningen i det kommende årti til omkring en fjerdedel af den hastighed, der historisk har været i indeværende årti og tidligere.«

Ny klimalov efter valg

Derudover skal der ifølge borgerforslaget fastsættes femårige delmål mindst 15 år frem og særlige klimamål for sektorer som landbrug, transport og energiforsyning.

Efter næste folketingsvalg vil regeringen – hvis den altså beholder magten – fremsætte forslag til en ny klimalov.

»Der vil vi lade os inspirere af de mange forslag, der er i borgerforslaget,« siger ministeren.

Den nuværende klimalov blev vedtaget i 2014 af Socialdemokratiet, de Radikale, Venstre, SF, Enhedslisten og de Konservative.

I Socialdemokratiet hilser klimaordfører Jens Joel  borgerforslaget yderst velkommen.

»Det flugter med vores egen opfattelse af, at der skal ske meget mere på klimaområdet, det skal ske hurtigere, vi skal sikre fremdrift, og vi skal sikre et uafhængigt klimaråd.«

Det er den nuværende regerings ambition at tage initiativ til en folkehøring i august. Her er det meningen, at befolkningen kan komme med indspark til den nye klimalov.

Ifølge borgerforslaget er der tre mangler i den danske klimapolitik. Blandt andet mangler der »en gennemtænkt klimastrategi, der sikrer en klar indsats i alle relevante sektorer og på alle politikområder.«

Men ifølge Lilleholt er der »en gennemtænkt klimastrategi«.

»Regeringen er kommet med en energiaftale, og vi er kommet med et klimaudspil. Men selvfølgelig skal der hele tiden opdateres på tingene,« siger han.

Over 65.000 underskrifter

Christian Ibsen, direktør for den grønne tænketank Concito, skriver i en kommentar, at den nuværende danske klimalov »er for løs og ikke binder tilstrækkeligt til andet end hensigtserklæringer. Derved skabes der usikkerhed og grobund for politisk slingrekurs«.

Han tilføjer, at det fremlagte borgerforslag har »den helt rigtige »rygrad« af ambition og en klar ny ramme for dansk klimapolitik, og et samlet Folketing bør stå bag at stramme den danske klimalov op«

Klimprofessor ved Niels Bohr Institutet, jens Hesselbjerg Christensen, mener også, at det i høj grad er på tide med en ny dansk klimalov og nikker anerkendende til det nye forslag for at gå et større skridt videre.

»Men jeg synes stadig ikke, at borgeforslaget i tilstrækkelig grad konkretiserer den handling, der er nødvendig for at få både Danmark og verden i klimamål,« siger han.

Borgerforslaget har fået over 65.500 underskrifter og dermed over 15.000 flere end det nødvendige for at kunne blive debatteret i Folketinget.

ritzau/LHA