Politiet i paskontrollen i Københavns Lufthavn fandt ingen grund til at tilbageholde nogle af de 318 passagerer, som 6. juni klokken 10.31 landede fra Pakistans hovedstad Islamabad efter mere end syv timer i luften. Samtlige passagerer havde et »anerkendelsesværdigt formål« eller var danske statsborgere, og ingen af dem viste synlige tegn på det problem, som flyet havde med.
Nu har en særlig smitteopsporingsenhed i Styrelsen for Patientsikkerhed konstateret, at mindst 16 passagerer fra flyet er smittet med covid-19, mens yderligere to er blevet smittet efter kontakt med passagerer. I alt 18 smittede i skrivende stund.