23-årige Hassan var med i den demonstration, der gav anledning til hele balladen. Men konsekvenserne havde han på ingen måde regnet med.
3. februar sidste år demonstrerede nogle hundrede danskere i gågaden i Odense for de unge mennesker, der var blevet dræbt i den kurdiske by Kobane i Syrien i 2014. Byen var belejret af Islamisk Stat. Men de tyrkiske kampvogne, der stod klos op ad, greb ikke ind. Kobane blev altså et symbol på den konflikt mellem tyrkerne og kurderne, der ikke bare foregår i Tyrkiet og rundt i Mellemøsten, men også i Danmark.