14.000 år gammelt gevir ændrer historien om de første danskere

Et 14.000 år gammelt rensdyrgevir er ældste vidnesbyrd om mennesker i københavnsområdet i sen istid.

I 1949 dukkede et gammelt gevir frem, da der blev gravet meget dybt i forbindelse en ny bygning til Novos fabrik ved Bispeengbuen i København. Nu har analyse vist, at det blev bearbejdet af mennesker for 14.000 år siden. (Arkivfoto) Henning Bagger/Ritzau Scanpix Fold sammen
Læs mere

København. En ny analyse af et gammelt rensdyrgevir viser, at der i sen istid for 14.000 år siden var mennesker i københavnsområdet.

Det skriver Kristeligt Dagblad.

Geviret dukkede allerede frem i 1949, da der blev gravet til en ny bygning til Novo Nordisks fabrik ved Bispeengbuen i København.

Dengang var der en fornemmelse af, at det var meget gammelt.

Men med tidens bedste dateringsmetode, pollenanalyse, lod det sig ikke præcist afgøre.

Nu har en moderne kulstof 14-analyse bevist, at geviret ikke alene er meget gammelt.

Det er med flere tusind års forspring den ældste menneskeforarbejdede genstand, der er fundet i hovedstaden.

Internationalt set er det det nordligste spor af mennesker overhovedet fra den sene Havelte-fase i sen-istidens Hamburg-kultur.

Dermed omskriver fundet historien om, hvor langt mod nord i Europa rensdyrjægerne bevægede sig omkring år 12.000 før Kristi fødsel, da isen havde trukket sig tilbage.

- Helt præcist er det det nordligste daterede, tydelige spor af mennesker, der er fundet, siger forklarer Niels Henrik Andreasen, museumsinspektør ved Københavns Museum, til Kristeligt Dagblad.

- Det er et vidnesbyrd om datidens rensdyrkultur, hvor jægere fulgte efter rensdyrene helt op til randen af isen.

- Der er gjort fund af flintafslag og pilespidser, som kan være lige så gamle, men modsat organisk materiale som et rensdyrgevir er det ikke muligt at datere så præcist, siger han.

Geviret er blevet fundet frem, fordi museet er ved at opbygge en udstilling, som for første gang inddrager forhistorisk tid i Københavns historie.

Derfor ledte museets folk efter nøglefund, der kunne belyse de ældste tider. I den forbindelse blev geviret fundet og dateret.

/ritzau/