14 gange har politiet forlænget et coronaforbud på Christianias hashtunge områder: »Vi er gidsler i en krig mod cannabis«

Uge efter uge har Københavns Politi forlænget et opholdsforbud i epicentret for Christianias hashhandel grundet coronasmitte. Christianitterne er godt trætte af forbuddet og mener, at politi bruger forbuddet for at få bugt med hashhandlen.

Stephanie og Marios Orozco har boet på Christiania i henholdsvis 40 og tre år. De har svært ved at se fornuften i det opholdsforbud, der lige nu skyder deres galleris omsætning i sænk. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt

Det er mandag middag, og solen står højt på himlen over Christiania. Det plejer at være lig med liv i gaden i Christianias Pusher Street, hvor sælgerne ville stå med fulde lommer, på rad og række.

Et par fyre i joggingtøj og kasket har da også taget opstilling langs den berygtede gade denne mandag, hvor fem politimænd netop har været forbi. Men ellers er der relativt mennesketomt i epicentret for Christianias hashhandel.

Fraværet er der en særlig grund til, for Københavns Politi indførte 7. januar et midlertidig opholdsforbud i Pusher Street og det tilstødende Green Light District.

Opholdsforbuddet, som er det eneste af sin art i hele Danmark, er siden blevet forlænget uge for uge. Det er nu løbet op i 14 forlængelser.

Københavns Politi begrunder opholdsforbuddet med, at det »er nødvendigt for at forhindre smittespredning med covid-19«.

Dog mener flere christianitter, som Berlingske har talt med, at politiet bruger coronasmitten som undskyldning for at bekæmpe den organiserede hashhandel, der normalt finder sted i netop de områder, hvor opholdsforbuddet gælder.

To af christianitterne er ægteparret Stephanie og Marios Orozco, der driver Christiania Art Gallery på Langgaden godt 100 meter fra Pusher Street.

Normalt kigger hundrede mennesker forbi deres forretning i løbet af en dag, men efter opholdsforbuddet har de nogle gange kun en enkelt kunde, der køber postkort, malerier og tøj i deres farverige forretning, fordi danskerne tror, at hele Christiania er lukket.

»Jeg føler, at vi bliver taget som gidsler i den her krig mod cannabis. Politiet har de seneste 45 år prøvet at lukke Pusher Street,« siger Marios Orozco.

Stephanie Orozco fortsætter:

»Og så føler man lidt, at politiet misbruger coronalovgivningen med den hensigt.«

Politiinspektør afviser

Hvis opholdsforbuddets reelle formål er at få bugt med hashhandlen, så er det »problematisk« og en »magtfordrejning«, at det er indført med baggrund i coronalovgivningen, fortæller Bjørn Elmquist, mangeårig advokat og formand for Retspolitisk Forening.

»Vi har ikke en generel lov om bekæmpelse af for eksempel hashhandel eller forbrydelser i det hele taget, som gør, at politiet kan forbyde større forsamlinger. Derfor er det at fordreje sin magt, hvis man bruger den beføjelse, man har, på det ene område til at opnå fordele på et andet område,« forklarer Bjørn Elmquist.

Stephanie og Marios Orozco fortæller, at hashhandlen stadig foregår på og omkring Christiania, for »behovet er der jo stadig«, som de siger. Den ulovlige handel er nu bare rykket ud i sidegaderne, hvor opholdsforbuddet ikke gælder, erfarer de.

Overfor Berlingske har Københavns Politi sidste år fortalt, at det »helt afgjort« er lettere at fange pusherne, når de ikke står side om side på Pusher Street.

Politiinspektør ved Københavns Politi, Tommy Laursen, garanterer imidlertid, at opholdsforbuddet er indført for begrænse coronasmitten.

Bruger I i virkeligheden coronasmitten som en undskyldning for at rykke hashhandlen ud i gaderne, hvor det er nemmere at holde øje med de kriminelle?

»Nej, det gør vi bestemt ikke, for er der noget, vi meget nødigt vil, så er det at ulejlige randområderne på den måde. Vi bruger faktisk rigtig mange ressourcer på at sikre, at randområdet ikke bliver ramt af den utryghedsskabende hashhandel. Så jeg var helst foruden,« siger Tommy Laursen.

Sådan så Pusher Street ud, da opholdsforbuddet blev indført i januar 2021. Fold sammen
Læs mere
Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix.

Flere måneder gammel vurdering

Grundlaget for opholdsforbuddet er en vurdering, som tager sit afsæt i september, oktober, november og december sidste år, fortæller politiinspektøren.

Her observerede politikredsen, at »flere hundrede mennesker« stimlede sammen i forskellige grupper på Pusher Street og Green Light District, hvilket medførte, at man overskred forsamlingsforbuddet.

»Vi konstaterede, at der var rigtig mange mennesker, der samledes derude. Og de interagerede på en sådan måde, hvor de gik fra små grupper, over i store grupper, tilbage i nye små grupper. Så af hensyn til den smitterisiko, der var, kunne situationen ikke håndteres på anden vis end ved et opholdsforbud,« siger Tommy Laursen.

I har observeret de her store forsamlinger i september, oktober, november og december. Nu har vi april. Er det ikke uholdbart, at nogle observeringer, I har lavet i løbet af vinteren og efteråret, stadigvæk danner grundlag for at have et opholdsforbud nu?

»Det er antallet i forsamlingsforbuddet, der er afgørende. Det bevægelsesmønster, man har nede i Green Light og Pusher Street – når man kommer ind og er pusher eller køber af hash – ændrer sig ikke,« siger Tommy Laursen.

Politiinspektøren fortæller desuden, at der ikke ligger sundhedsfaglige dokumenter bag vurderingen om opholdsforbuddet, for »vi er jo ikke læger«, som han siger.

Spørgsmålstegn ved forbuddet

I Bjørn Elmquists øjne er det problematisk og forkert at lade en flere måneder gammel vurdering danne grundlaget for opholdsforbuddet. Politiet skal opdatere vurderingen og tilpasse den de nuværende regler, forklarer formanden for Retspolitisk forening:

»Man kan ikke bare blive ved med at forlænge og forlænge på det gamle grundlag, hvis forholdene ændrer sig, og hvis reglerne ændrer sig,« siger Bjørn Elmquist.

Christiania Fonden, der løbende har været i dialog med politiet angående opholdsforbuddet, anså forbuddet som »fornuftigt« tilbage i januar, da forsamlingsforbuddet var på fem personer.

Men nu sætter også fonden spørgsmålstegn ved, om opholdsforbuddet fortsat er nødvendigt, fortæller fondens advokat, Knud Foldschack:

»Vores opfattelse er, at det ikke længere kan være relevant med et opholdsforbud. Tingene er lettet så meget, og der er så mange steder i samfundet, hvor man nu lukker op,« siger Knud Foldschack.

Marios Orozco maler galleriets billeder. På det seneste har ægteparrets forretning sat alle varer ned med 50 procent. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt.

Melding tirsdag

For at holde sig økonomisk oven vande, har Stephanie og Marios Orozco fra Christiania Art Gallery ad to omgange sat deres varer ned med 50 procent.

»Det er uretfærdigt, og det er ikke særlig fedt at sælge sin passion til halv pris, fordi der ikke kommer særlig mange mennesker,« fortæller Stephanie Orozco.

Havde det ikke været for udsalget, kunne galleriet ikke betale sine regninger, tilføjer Marios Orozco.

Parret håber, at de snart kan vinke farvel til opholdsforbuddet. I og med at det udendørs forsamlingsforbud onsdag hæves til 50 personer, vurderer Stephanie Orozco, at det »må være muligt«.

Politiinspektør Tommy Laursen forklarer, at Christiania Fonden og Københavns Politi tirsdag har et møde, hvor de skal genoverveje opholdsforbuddet.