Danmark åbner

Når kæppen hives ud af hamsterhjulet igen, står vi alle foran et vigtigt valg

Det forgange år har fungeret som fremkaldervæske for familielivets styrker og svagheder. At blive lukket ned har tvunget os til at vågne op. Mange af os er røget i den eksistentielle materie, hvor vi har fået mulighed for at se på os selv, på vores familie og på, hvordan vi har det med hinanden – og om det er sådan, vi rent faktisk gerne vil have det. Mulighederne er mange. Valget er frit. Ansvaret er vores. Hvis vi vil, skriver Fie Hørby og Mie Kaae, grundlæggere af det familieterapeutiske institut Blackbird Institute i deres essay i serien »Danmark åbner. Men til hvad?.«