Zelenskyj: Vi er et svært, men bedre sted
Her er alt, du skal vide, for at komme i gang med dagen.

Her er alt, du skal vide, for at komme i gang med dagen.

Godmorgen! Nordisk samarbejde skal løfte Europas forsvarsevne. Men først dagens andre vigtige overskrifter.
Utilfredse kunder fra hele landet strømmer til elselskaber for at få penge tilbage: »Horribelt«.
Ny liste viser, hvilke uddannelser der giver højest løn. Den kan snart ændre sig, mener professor.
Hun var otte år, da hendes berømte far Ole Lund Kirkegaard døde. Nu fører hun hans forfatterskab videre: »Børnene har fortjent, at den her bog kommer ud«.
Bent Winther: Mette Frederiksen har ikke opgivet sit vigtigste trumfkort. Men partiet er havnet i en næsten umulig balancegang.
»The New York Times har lige smidt en bombe,« erklærede Fox-værten: For Demokraternes store håb så det ikke godt ud.

Statsminister Mette Frederiksen deltog i går i et nordisk-baltisk topmøde i Estland, hvor også den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, deltog.
I Estland træner befolkningen på at være klar, hvis det går så galt, at russiske styrker går ind i et NATO-land.
Budskabet fra Estland er, at »presset fra Rusland er stigende«, siger en central kilde i det estiske regeringsapparat til Berlingske.
Af samme årsag fremgår det også af regeringsgrundlaget for den nytiltrådte danske regering, at det nordiske og baltiske samarbejde er en »drivende kraft«, når Europa skal løfte sin forsvarsevne.
Mette Frederiksen fortalte efter mødet til Berlingske, at der skal være et tættere samarbejde landene imellem om blandt andet forsvar mod de russiske ballistiske missiler.
Dem har Ukraine brug for efter nye angreb med de russiske Oresjnik-missiler.
»Man kan sige, at vi er hardliner-gruppen både på oprustning, men også på hjælpen til Ukraine,« sagde Mette Frederiksen.
Men selvom presset fra Rusland er stigende, står Ukraine også et »bedre sted end tidligere«, bemærkede den norske statsminister Jonas Gahr Støre på et pressemøde efter topmødet.
For i disse dage fortsætter Ukraines vedvarende droneangreb på russiskbesatte områder, der forstyrrer Moskvas forsyningslinjer.
Det er særligt motorvejen mellem Mariupol og Krim, der er udsat for droneangreb. Det går særligt ud over Krim, der blev annekteret ulovligt af Rusland i 2014, der akut mangler brændstofforsyninger og forsyninger til de russiske soldater.
Derfor nikkede den ukrainske præsident Zelenskyj også til kommentaren fra sin norske kollega.
»Vi er et meget, meget svært sted,« sagde han om de mange russiske angreb, der forsætter i Ukraine:
»Men et bedre sted«.
Et tip til Berlingske om en skjult skandale under Mærsks milliardbyggeri i København lignede en gigantisk afsløring.
En whistleblower hævdede, at unikke arkæologiske fund bevidst blev kasseret for at undgå forsinkelser. Men de stærke beviser viste sig at være et nøje planlagt svindelnummer.
Én mands løgne fik store konsekvenser, ikke mindst for journalisten bag historien, der pludselig stod i centrum af bedraget.
Dagens gæst er Berlingske-journalist Signe Westermann Kühn.
Spisevaner | Forsker punkterer populær 8-16-faste - nu fremhæver han en anden metode
Symptomer | De opsøger lægen med tegn på demens og depression. I nogle tilfælde er forklaringen en helt anden, siger overlæge
Samhørighed | Han vil udfordre ideen om, at man skal føle forelskelse i et parforhold. En anden faktor er »langt vigtigere«
God dag!