Godmorgen! Det hollandske valg blev lige så tæt som forudset, og nu udspiller der sig en kamp om magten. Men først dagens andre vigtige overskrifter.

Få overblikket hver morgen

Hver morgen samler vi dagens tophistorier – og giver perspektiv på den vigtigste i nyhedsbrevet »Dagens overblik«.

Jeg giver hermed tilladelse til, at Berlingske opdaterer mig på de vigtigste nyheder fra ind- og udland om politik samfund og kultur mandag-fredag kl.08.00. Jeg bekræfter desuden, at jeg er over 13 år, og at Berlingske Media A/S må opsamle og behandle de anførte personoplysninger til det ovennævnte formål. Oplysningerne kan indeholde annoncer fra tredjepart og i visse tilfælde blive delt med disse. I vores privatlivspolitik kan du læse mere om tredjeparter og hvordan du tilbagetrækker dit samtykke.

Tophistorier 

  1. Slag, spark, cigaretter og syrebomber: Landets folkeskoler bortviste 1.450 gange elever i årets første seks måneder

  2. Famler i blinde: Amerikansk rentenedsættelse uden økonomisk kompas

  3. Det lysner for den tredje kandidat: København går mod »ægte rødt«

  4. Selv en middag på en yacht med Michael Jackson takker Sanne Salomonsen nej til. Hun skal hjem til sin søn

  5. Ekspert taler om flere sundhedsfordele. Derfor satte Berlingskes journalist sig for at teste ny, populær træningsform

Dagens vigtige: Tæt valg – ingen vil give Geert Wilders magten

Det hollandske valg onsdag blev et dramatisk tæt løb mellem fire partier. Og det er ikke sikkert, at vinderen ender med at få magten. 

Rob Jettens socialliberale parti D66 stod onsdag aften overraskende til at blive størst med 27 mandater, mens Geert Wilders' højrenationale Frihedsparti stod til 25 mandater. De liberale i VVD stod til 23 mandater, og Frans Timmermans' rød-grønne alliance 20 mandater.

Rob Jetten fra det liberale parti D66 har i slutspurten overhalet det traditionelt store liberale parti VVD indenom. Den 38-årige tidligere hollandske minister har ført en stærk valgkamp og givet sit parti ny energi med en optimistisk, proeuropæisk linje.
Rob Jetten fra det liberale parti D66 har i slutspurten overhalet det traditionelt store liberale parti VVD indenom. Den 38-årige tidligere hollandske minister har ført en stærk valgkamp og givet sit parti ny energi med en optimistisk, proeuropæisk linje. Foto: Rob Engelaar/AFP/Ritzau Scanpix

Men Wilders' problem er uændret: Ingen partier vil samarbejde med ham, selvom han kan vinde valget.

Det hollandske valg har ikke kun handlet om, hvem der får flest stemmer, men også, hvem der kan samle et flertal. Geert Wilders er nemlig populær blandt vælgerne – knap så meget blandt sine politiske kolleger.

Frihedspartiet blev sidste år det største parti, men Wilders blev ikke premierminister, og regeringen kollapsede efter mindre end et år. Regeringsdannelser i Holland kræver ofte brede koalitioner, men ingen partier havde inden valget onsdag udtrykt interesse i at samarbejde med Wilders igen.

Valget kommer på et tidspunkt, hvor nationalkonservative partier står stærkere end nogensinde i det meste af Europa med udlændingepolitik højt på dagsordenen. 

I Danmark er Dansk Folkeparti efter flere års krise på vej frem og har kurs mod at blive det største borgerlige parti. Morten Messerschmidt (DF) har tidligere foreslået, at blå blok lader sig inspirere af hollandsk politik.

Den europæiske højredrejning er et oprør, der handler om mere end indvandring. Det er et oprør mod flydende grænser, køn, normer, værdier, kultur – den vestlige orden, som socialdemokrater, kristendemokrater og liberale har bygget op gennem fire årtier.

Dagens Pilestræde

Milliarder og atter milliarder bliver for tiden pumpet ud i den militære oprustning af Europa. Problemet er bare, at forsvarsindustrien har svært ved at følge med.

I Sydkorea står man derimod på spring for at afsætte våben og hjælpe Danmark og resten af Europa i mål med oprustningen. Men meget tyder på, at vi er tilbageholdende med at takke ja.

Det fortæller Alexander Sjöberg, Asien-korrespondent for Berlingske, til Camille Koeller i dagens Pilestræde.

Lyt med her.

Pilestræde

Sydkorea står på spring for at fylde de danske våbenlagre

Milliarder og atter milliarder bliver for tiden pumpet ud i den militære oprustning af Europa. Den stigende spænding i forholdet til Rusland har fået hele Europa til at tage de camouflagefarvede spenderbukser på.  Problemet er bare, at forsvarsindustrien har svært ved at følge med. I Sydkorea står man derimod på spring for at afsætte våben og hjælpe Danmark og resten af Europa i mål med oprustningen.  Men meget tyder på, at vi er tilbageholdende med at takke ja. Gæst: Alexander Sjöberg, Asienkorrespondent for Berlingske  Vært: Camille Koeller 
Se alle episoder

Fik du læst?

God dag!