Godmorgen! Trump skruer op for retorikken over for Ukraine. Men først dagens andre vigtige overskrifter.

Få overblikket hver morgen

Hver morgen samler vi dagens tophistorier – og giver perspektiv på den vigtigste i nyhedsbrevet »Dagens overblik«.

Jeg giver hermed tilladelse til, at Berlingske opdaterer mig på de vigtigste nyheder fra ind- og udland om politik samfund og kultur mandag-fredag kl.08.00. Jeg bekræfter desuden, at jeg er over 13 år, og at Berlingske Media A/S må opsamle og behandle de anførte personoplysninger til det ovennævnte formål. Oplysningerne kan indeholde annoncer fra tredjepart og i visse tilfælde blive delt med disse. I vores privatlivspolitik kan du læse mere om tredjeparter og hvordan du tilbagetrækker dit samtykke.

Tophistorier 

  1. I årtier har danske statsministre været gæster i Det Hvide Hus. Derfor står Mette Frederiksen bagest i køen

  2. Dollaren er i den største nedtur i årevis. Det kan blive begyndelsen til en ny æra: »Det kan gå rigtig galt«

  3. Borgerlige partiledere klumper sig sammen: De risikerer at tabe valget på det, siger valgforsker

  4. Hæren har længe haft en hovedpine på solskinsøen: Nu skal Bornholm have sin egen minihær

  5. Seriemorderen fra »American Psycho« er pludselig en helt blandt unge mænd: Ekspert kalder det »et faresignal«

Dagens vigtige: Trump med kontant besked til Zelenskyj

Bonnie Cash/EPA/Ritzau Scanpix

Donald Trump bedyrede gentagne gange frem mod sidste års præsidentvalg i USA, at han kunne gøre en ende på krigen i Ukraine på 24 timer.

Den amerikanske præsident erklærede godt nok efter valget, at det var »lidt sarkastisk«, men ikke desto mindre har han snart siddet i 100 dage som præsident, og krigen er ingenlunde afsluttet.

Ifølge Berlingske USA-korrespondent, Jacob Heinel Jensen, er det manglende fremskridt i bestræbelserne på fred formentlig en af grundene til præsidentens ganske markante retorik over for Ukraine.

»Jeg tror, at Ukraine er ved at blive et større problem for Trump, fordi han også føler sig presset over dalende tilfredshedsmålinger over økonomien. Han har snart brug for en sejr – og det irriterer ham formentlig, at han ikke er der efter 100 dage,« siger han.

Den markante retorik gav Trump onsdag et eksempel på i et længere opslag på sit eget sociale medie, Truth Social, hvor han beskyldte Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, for at gøre skade på forhandlingerne med Rusland om fred.

Trump reagerede på en artikel bragt af The Wall Street Journal, hvor Zelenskyj erklærede, at Ukraine ikke »juridisk vil anerkende Ruslands besættelse af Krim«.

»Denne udtalelse er meget skadelig for fredsforhandlingerne med Rusland, da Krim blev tabt for flere år siden under præsident Barack Hussein Obama og end ikke er et diskussionsemne,« skrev Trump.

Han understregede, at »vi er meget tæt på en aftale«, men han påpegede også, at Zelenskyj står i en svær position.

»Han kan få fred, eller han kan kæmpe tre år mere, inden han mister hele landet.«

I et opslag på det sociale medie X onsdag aften skrev den ukrainske præsident, at det havde været en »følelsesladet« dag.

NATOs generalsekretær, Mark Rutte, skal efter planen i dag mødes med USAs udenrigsminister, Marco Rubio, forsvarsminister Pete Hegseth samt Donald Trumps nationale sikkerhedsrådgiver, Mike Waltz, i Washington.

Dagens Pilestræde

Efter hash og dårlig sex har kendt forfatter 48 råd til konfirmanderne.

Men hvordan ved Niels Overgaard – kommunikationschef på Gyldendal og forfatter – at hans bog vil give de unge et bedre liv?

Lyt med her.

Fik du læst?

God dag!